Grillet Oksefilet med pesto på rotisserie
Til 6 – 8 personer
Du skal grille hele oksefileten indirekte på grillen. Du kan f.eks bruge et rotisserie som vi gør, eller vende den ofte.
Når oksefileten roterer fordeles kødsaften i kødet, som derved bliver mere mørt og saftigt.
Du kan opnå næsten samme resultat som på et rotisserie, hvis du vender oksefileten flere gange under grilningen.
Det er meget nemt, at få en mør og saftig oksefilet på grill. Det kræver ikke den store pasning, da oksefilet er et mørt stykke kød.
Vi flamberer oksefilet til sidst med en god whisky. Flambering af oksefilet, giver lidt ekstra smag til stegen.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Grillet Oksefilet med pesto og whisky
- 1.5 kilo afpudset oksefilet
- Rosmarin
- Timian
- Pesto, rød eller grøn
- Whisky, 1 cl
- Salt og peber
- Evt. hvidløg, presset
Fremgangsmåde Grillet Oksefilet med pesto og whisky
Gå oksefileten igennem for sener, på både sider top og bund.
- Fjern sener på oversiden, så der kun er fedt tilbage. Gå resten af fileten igennem. Der sidder en sene inde under fedtkanten på oversiden af filet, den bør du overveje at fjerne.
- Bruger du vakuumpakket kød, skal det først tages ud af plastikken og trække en times tid i køleskabet inden du griller stegen.
- Rids fedtkanten hvis du vil have sprød fedtkant.
- Nu kan du vælge at brune oksefileten i en gryde, stor stegepande eller brune den på grillen.
- Kom oksefilet på rotisseri eller direkte på grillen og brug bomuldsgarn til at binde den helt fast på rotisseriet.
- Tænd for rotisseri så stegen drejer rundt.
- Drys nu godt med rosmarin og timian og salt over oksefileten og masser det godt ned i stegen. Smør godt med pesto ind i bunden af oksefileten.
- Sæt gasgrill på direkte varme med alle brændere og grill oksefileten i ca. 10 minutter på 250 grader eller til den har fået farve på alle sider.
- Sluk den midterste brænder og sæt et stegetermometer i stegen hvor den er tykkest. Skru temperaturen ned på 175 grader. Og grill nu ved indirekte varme.
- Efter ca. 1 time kigger du til stegen, og ser efter hvad stegetermometeret viser.
- Grill nu på direkte varme i ca. 1 minut, så stegen får den sidste farve.
- 55 grader for meget rød steg. (Red)
- 58 – 60 grader for medium rød. (Medium)
- 65 – 67 grader giver let rosafarvet gennemstegt steg. (Well done)
- Vi tager næsten altid vores oksefilet ud ved 62 grader, og der er den stadig meget rød!
- Når temperaturen viser 62 grader, tager du stegen ud!
- Pak oksefile ind i folie. Derved stiger temperaturen lidt mere.
- 62 grader er medium rødt kød.
- Lad den hvile ca. 20 minutter.
- Tag stegen ud af folien.
- Kom stegen i en gryde og læg låget ved siden af.
- Kom whisky op i en kop.
- Tag en bagepensel og smør hele stegen ind i whisky.
- Antænd whisky!
- Pas på, whisky kan godt give små flammer.
- Læg låget på, så flammerne går væk.
- Udskær stegen.
Prøv også Oksefilet grillet med rotisserie
Servering
Skær tynde stykker kød.
Vi serverer whiskysauce, små petit kartofler stegt i timian og smør, brød og frisk spinat med, avocado, tomater og granatæble med sur/sød dressing. (se billede)
Tips til Grillet Oksefilet med pesto og whisky
- Du kan grille oksefilet ved endnu lavere temperatur og derved langtidsstege den.
- Du kan udelade whisky og derved undgå flambering.
tina nymann
Mums! Det ser ud til at være en superlækker opskrift, som jeg helt sikkert skal afprøve inden længe;-)