Hamburgere grillet med tzatziki
Af min madopskrift
Til 4 personer
Hamburgere grillet er en meget velsmagende og nem ret at gå til. Det man skal passe mest på med er, ikke at branke bøf og brød. Der er utroligt meget smag i denne mættende ret. Umami smag kommer her fra blandt andet oksekød, ost og tomat.
Server evt. Hamburgere grillet uden brød og andet tilbehør end hakkede urter.
Se opskrift: Hamburgere grillet med friske urter.
Ingredienser hamburgere grillet:
800 gram oksekød 7 – 12 %
2 stk. forårsløg snittet i små tynde stykker
1 stk. økologisk æg
100 gram fetaost
¼ agurk skåret i skiver
½ rød chili
Ketchup
1 tsk. Paprika
4 spsk. hjemmelavet tomatsauce (tomat, chili, oregano, timian, paprika kogt sammen) eller ketchup
2 dl krydderolie til pensling af bøffer
Evt. skiver af ost
Evt. Bacon
Salt og peber
8 stk. Italienske boller. F.eks. palermostykker, filonebrød eller groft dansk brød f.eks. madbrød med rugmel.
Tilbehør til hamburgere grillet:
Frisk salat eller kinakål svitset kort i kødsaften fra burgere.
Tomat blomme eller cherry (har mest umami smag) skåret i skiver
Frisk mynte finthakket.
Tzatziki dressing
Ingredienser tzatziki dressing:
4 dl yoghurt naturel
80 gram fetaost
½ agurk, revet og hvor væden er trukket ud.
2 små fed hvidløg
½ agurk skåret i tynde skiver
Salt
Hakket basilikum
Mynte grøn eller citronmelisse til pynt
Fremgangsmåde tzatziki dressing:
Tag to gafler og riv fetaost ud i bittesmå stykker. Pres hvidløg og tilsæt resten af ingredienserne. Stil i køleskab.
Fremgangsmåde boller og hamburger:
Skær boller midt over, og pensle dem indvendigt med lidt grillolie (krydderolie)
Bland alle ingredienserne til farsen sammen, og form 8 runde bøf i hånden. Tryk dem flade mod spækbræt eller bagepapir. Pensle bøf med krydderolien på begge sider, og grill dem nu ca. 3 minutter på hver side eller indtil de er gennemstegte. Grill bacon skiver. Opsaml og gem evt. kødsaften fra de grillede burgere, til at svitse kinakålen i.
Grill bollerne i den rækkefølge de skal bruges, så de er varme ved servering.
Fremgangsmåde servering af burgere:
Tag den halverede grillede bolle, og smør tzatziki dressing på begge halvdele.
Læg agurkeskiver, tomatskiver og salat inden i den øverste bolle og derefter bøffen på den nederste. Hvis der skal ost på, kommes ost ovenpå bøffen nu. Kom bacon på. Drys lidt hakket basilikum og frisk mynte over. Kun et par blade mynte, da smagen af mynte kun skal anes svagt.
Kom nu den mængde ketchup på som ønskes.
Bollen klappes sammen.
Server straks.
Tilbyd evt. grøntsager grillet, bagte kartofler fra grill eller pommes frites til.
Min Madopskrift anbefaler en kølig hvidvin fra f.eks. Alsace til.
Kommentarer
Ingen kommentarer