Daim islagkage med fløde
Daim islagkage er en spændende lagkage som kan være et alternativ til de almindelige lagkager, da den serveres som is.
Du kan lave denne lagkage et par dage før servering, da den sagtens kan holde sig i fryseren. Pynt evt. med lidt friske bær.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Daim islagkage
Bund:
- 3 Æggehvider
- 150 gram Sukker
- 150 gram Mandler, smuttede og finthakkede
- 1 lag jordbær eller hindbærmarmelade (Kan udelades)
Daimis
- 3 Æggeblommer
- ½ dl. Sukker
- 1 vaniljestang
- 3 dl. Piskefløde
- 150 gram Daim chokolade
Pynt
Knust Daim chokolade
Fremgangsmåde Daim islagkage
Bund til Daim is
Tag en skål og pisk æggehvider og sukker til fyldig guf.
Vend forsigtigt mandler i og fordel det i den stive guf.
Tag en springform og smør den ind i fedtstof. Du kan også komme bagepapir i bunden i stedet.
Bag det nederst i ovnene i ca. 45 min ved ca. 150 grader.
Sæt det til afkøling.
Imens laves Daim isen.
Fyld til Daim is
Kom æg og sukker i en stor skål.
Skrab kerner ud af vaniljestang og kom kernerne i skålen.
Pisk det til en æggesnaps.
Tag en ny skål og pisk fløden til en cremet flødeskum og vend den forsigtigt i æggesnapsen.
Tag nu Daim chokoladen og hak den lidt groft og kom det meste i flødecremen. Gem lidt til pynt.
Tag nu springform med bunden og kom et lag jordbærmarmelade eller hindbærmarmelade på og hæld flødecremen over.
Bemærk: Du kan udelade marmeladen.
Stil kagen i fryseren i ca. 4 timer.
Opbevares den længere tages du ud af fryseren 10 minutter før servering.
Kagen pyntes med knust Daim chokolade.
Prøv også Ninnas Daimkage – Danmarks bedste
Tips til Daim islagkage
Pynt kagen med friske jordbær eller hindbær, hvis du har kommet marmelade på bunden.
Kommentarer
Ingen kommentarer