Blød og cremet Risengrød med kanelsukker
Til 2 personer
Af Min Madopskrift
En perfekt risengrød skal være lind og blød og ikke tyk og klæbrig. Her får du opskriften på en lækker blød og cremet risengrød med kanelsukker.
Ingredienser Risengrød med kanelsukker
- 100 gram gode grødris af bedste kvalitet (Vi anbefaler Pama ris)
- 6 dl letmælk
- 2 dl vand
- 1 klat lurpak smør
- Salt
Ingredienser Kanelsukker
- 2 spsk. kanel
- 6 spsk. sukker
Fremgangsmåde kanelsukker
Kom ingredienser op i en kop eller krydderibøtte og rør det godt sammen. Pas på det støver lidt, så hold det lidt væk fra næsen.
Fremgangsmåde Risengrød med kanelsukker
Kom vandet og grødris op i en tykbundet gryde og kog risene og vandet op.
Kom mælken med op i gryden og kog det langsomt op under omrøring.
Kog det lidt ind.
Tilsæt lidt salt
Skru varmen ned på laveste blus.
Lad nu grøden stå og simre i ca. 45 min. under låg og rør hyppigt i gryden, så der ikke brænder noget på.
Er grøden som den skal være? Er den for tynd koges den yderlige ind. Er den blevet for tyk, tilsættes mere mælk eller vand.
Når grøden er færdig, røres en god klat smør ud i grøden.
Smag til med lidt salt.
Servering
Server risengrøden i en dyb tallerken. Kom en smørklat i midten og drys et tykt lag kanelsukker ud over hele grøden.
Prøv også rabarbergrød med fløde
Tips til Risengrød med kanelsukker
Du kan erstatte mælk med vand, rismælk eller soyamælk, eller erstatte lidt af mælken med disse forslag.
Kommentarer
Ingen kommentarer