Til 4 personer
Rødgrød med fløde er en rigtig sommerspise, og som kan varieres i smag efter andelen af tilsat bær. Du kan også variere smagen ved, at tilsætte andre typer af bær. F.eks erstatte hindbær med taybær.
Rødgrød med fløde og vanilje
Ingredienser Rødgrød med fløde:
- 100 g frisk solbær
- 100 g friske ribs
- 100 g friske hindbær
- 100 g friske jordbær, skåret 4 stykker
- ½ liter vand
- 100 g sukker
- Meljævning
- 4 spsk. maizenamel
- 8 spsk. vand
Tilbehør:
- 1⁄4 liter piskefløde 38 %
- 1 tsk. Vaniljesukker
Pynt:
- sukker
Fremgangsmåde Rødgrød med fløde:
Skyl og rens bærrene grundigt. Fjern stilke og blomst på bærrene, så godt som muligt.
Bring vand og bær forsigtigt i kog i en tykbundet gryde i ca. 2 min., eller til bærrene er blevet møre.
Sigt derefter bærrene gennem en fintmasket sigte eller gennem et rent viskestykke og kom saften tilbage i gryden.
Kom halvdelen af sukkeret i, og smag på saften. Er den sød nok, kommer du ikke mere i, ellers kommer du det resterende sukker i efterhånden, indtil du synes grøden er perfekt.
Kom maizenamel og lidt vand i en meljævner og ryst den.
Tilsæt jævningen i en stråle under konstant omrøring. Stop så snart saftens konsistens er perfekt og Kassér resten af jævningen.
Forsæt kogningen i ca. et par minutter.
Hæld rødgrøden i en stor skål eller pæne portionsglas. Drys grøden med sukker ovenpå. Kom film på over skålen og stil den i køleskabet til afkøling.
Hæld fløden i en skål og kom vaniljepulver i. Pisk fløden og vanilje til flødeskum.
Server rødgrøden med iskold fløde til.
Måske du også vil prøve vores rabarbergrød med fløde
Tips til Rødgrød med fløde
Har du ikke alle bær helt friske kan du bruge frosne bær i stedet.
Kommentarer
Ingen kommentarer