Lasagne med kylling og oksekød i ovn
Tid ca. 45 min Til 4 personer
Lasagne er en klassisk ret, som man laver helt fra bunden af selv. Derfor er det let at udskifte og tilføre ingredienser.
Lasagne med kylling og oksekød i ovn, er en hurtig og nem ret som smager fantastisk. Lav din egen favorit lasagne og brug årstidens grøntsager.
Lasagne med oksekød og kylling er en spændende og velsmagende lasagne.
Du kan udelade Bechamelsauce/Mornay sauce.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Lasagne med kylling og oksekød
- 250 g. magert hakket oksekød (7- 12 %)
- 250 g. kyllingebryst eller filet
- 2 finthakkede løg
- 3 fed hvidløg, finthakket
- ½ agurk eller squash, skåret i skiver
- 4 gulerødder, skåret i fine stykker
- 1 porre, skåret i stykker
- 1 rød peber, skåret i tynde stykker
- 2 stilke bladselleri, skåret i tynde stykker
- ½ fennikel, skåret i tynde stykker
- 1 lille dåse koncentreret tomatpuré
- 2 dåser flåede tomater
- ½ dl. rød eller hvidvins eddike (Kan udelades)
- 2 spsk. honning
- 3 dl mælk eller bouillon
- Lasagneplader
- Revet ost
- Krydderier: salt, peber, paprika, cayennepeber, oregano, timian og muskatnød, chili
- Smør og olie til stegning
Bechamelsauce/Mornay sauce: (se også kategori sauce)
- 1 spsk. smør,
- 2 spsk. mel,
- 3 dl. mælk,
- Frisk muskatnød og revet ost.
Fremgangsmåde Lasagne med kylling og oksekød
Tag en stor gryde. Kom olie og smør i og svits først kødet (Både oksekød og kyllingekød) og læg det til side, når det har fået farve.
Svits derefter alle grøntsagerne.
Kom kødet tilbage til grøntsagerne.
Tilsæt krydderier, som skal svitses i godt to minutter.
Derefter tilsættes resten af ingredienserne, undtagen agurk.
Det skal stå og simre svagt i ca. 15 min. eller mere.
Snit agurken på et mandolinjern, eller snit den i tynde skiver med en skarp kniv.
Bechamelsauce (Mornaysauce)
En stor spiseske lurpak smør smeltes langsomt i en gryde, piskes sammen med et par spsk. hvedemel. Når melet har suget alt smørret og er en samlet klump, piskes mælken langsomt i, lidt af gangen.
Når det har konsistens som sauce, kommer man osten i, og pisker videre.
Smag til med muskatnød, salt og peber, når osten er smeltet.
Fremgangsmåde Lasagne med kylling og oksekød
I et fad kommer man først lidt lasagnesauce i bunden. Derefter skiftevis lasagneplader og lasagnesauce, (min. 4 lag plader) slut af med lasagnesauce.
Hvis du vil have bechamelsauce, toppes lasagnen med et lag bechamelsauce og smørklatter.
Kom agurk eller squash skiverne på.
Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 30 – 35 min.
Lasagnen tages ud af ovnen og skal hvile i ca. 10 min. inden servering.
Drys parmesanost ovenpå, og tilbyd en god grøn salat og godt brød til, f.eks. flutes og smør.
Tilbyd gerne en øl og iskoldt vand til Lasagne med kylling og oksekød.
Prøv også opskrift på Klassisk lasagne
Tips til Lasagne med kylling og oksekød
Brug årstidens grøntsager og krydderurter, f.eks spinat, tomat, agurk, gulerødder, squash, med mere. Kun fantasien sætter grænsen.
Kommentarer
Ingen kommentarer