Broccoli tærte med bacon og skinke
Af Min Madopskrift
Til 4 personer
Broccolitærte med bacon og skinke, squash og andre grøntsager og krydderurter, giver masser af smag og kraft til denne tærte.
Ingredienser broccolitærte med bacon:
- Tærtedej:
- 4 dl. mel
- 150 g. margarine
- 1 spsk. fløde
- 1 spsk. vand
- 1 æg
Fyld:
- ½ broccoli i buketter
- ½ lille squash revet (150 gram)
- 100g. champignon i halve
- 150 g. skinke af god kvalitet
- 150 gram bacon skåret i små stykker til stegning.
- 1 stort løg skåret i halve ringe
- 1 tsk. karry
- ½ tsk. salt
- 2 fed hvidløg presset
- peber
- 2½ dl. mælk
- 3 æg
Pynt:
- Ristet bacon stykker
- Friskhakket purløg
- Tomat skåret i skiver
Fremgangsmåde tærtebund:
Smuldr margarinen ud i melet og tilsæt æg, vand og fløde. Dejen samles hurtigt og hviler køligt en lille times tid.
Rul derefter dejen ud på en smurt tærteform. Bunden prikkes med en gaffel og bages ca. 10 – 12 min. ved 200 grader.
Fremgangsmåde fyld:
Broccolibuketterne koges ca. 3 min. i letsaltet vand, og afdrypper derefter i et dørslag.
Skær bacon i tynde skiver eller tern, og steg den gylden på en tør og varm pande. Tag bacon af pande og svits nu løgringene, broccoli, hvidløg og champignon ganske kort i fedtstoffet fra bacon sammen med karry.
Broccoli, løg, revet squash, champignon, baconstykker og skinke fordeles i den forbagte bund. Gem lidt baconstykker til pynt.
Mælk, æg, salt og peber piskes sammen og hældes over fyldet.
Tærten bages ved 200 grader i ca. 25-35 min. til æggemassen er gylden og sprød.
Pynt Broccolitærte med bacon, med stegte baconstykker og friskhakket purløg.
Tips
Champignons kan udelades og erstattes af f. eks gulerødder som får et kort opkog.
Kommentarer
Ingen kommentarer