Sommertærte fedtfattig (Rigtig god veninde mad)
Af Min Madopskrift
Giver en hel tærte. Nok til 3 – 4 personer.
Sommertærte fedtfattig er en klassisk og særdeles velsmagende sommer tærte. Måske Min Madopskrift bedste tærte opskrift 😉
Sommertærte sprød, let og fedtfattig, er rigtig god når du får veninderne på besøg. Du kan nemlig forberede tærtebunden i forvejen, og gøre fyldet klar. Og når dine gæster så kommer, putter du det lækre fyld på.
Server en kølig hvidvin til.
Ingredienser Tærtedej:
- 200 gram hvedemel
- 125 gram blødt smør
- 3 spsk. let cremefraiche
- 50 gram frisk mozzarellaost hakket fint.
Ingredienser fyld til Sommertærte fedtfattig:
- ½ icebergsalat, snittet fint
- 200 gram røget kalkunbryst i tynde skiver, der er skåret halvt over
- 200 gram friske champignons skåret i skiver
- 3 stk. rødløg eller forårsløg, skåret i fine skiver
- 50 gram frisk mozzarellaost, skåret i skiver
Sauce:
- 1 ½ dl fedtfattig cremefraiche
- 2 tsk. dijonsennep
- Saften af en kvart citron
- 1 tsk. honning (eller sirup)
- Salt og peber
- 1 lille bakke karse, hakket fint
Tilbehør:
- Frisk flutes og kølig frisk hvidvin
Fremgangsmåde Sommertærte fedtfattig:
Kom mel i en skål. Kom det bløde smør i melet og fordel det godt i melet.
Så tilsættes mozzarellaost og fedtfattig cremefraiche.
Brug hænderne og saml dejen og ælt den godt.
Sæt dejen i køleskabet en time.
Tag dejen ud på køkkenbordet og ælt den. Når dejen er blød og smidig, rulles den ud på køkkenbordet, i samme størrelse som tærteformen.
Smør tærteformen ind i smør, og kom nu tærtedejen op i formen. Sørg for, at dejen passer og ikke hænger ud over kanten.
Tag en gaffel og prik bunden hist og her. Tag nu noget bagepapir eller folie og beklæd kanten rundt. Dette forhindrer kanten i at blive bagt for kraftigt.
Efter ca. 12 minutter fjernes papiret eller folien. Folie giver den største beskyttelsen.
Tænd og forvarm ovnen til 200 grader. Sæt tærten ind midt i ovnen og bag den i ca. 23 til 27 minutter eller indtil den er sprød.
Tag tærten ud og sæt den på bordet. Lad tærten blive i formen, da formen holder på varmen.
Imens tærten er i ovnen klargøres fyldet. Rens og skyld salat, og slyng dem tørre. Skær skiverne af kalkun halvt over og fold dem.
Rens champignons, og skær bunden af. Snit dem i lige aflange skiver. Evt. på et mandolinjern. Rens og skyld rødløg eller forårsløg og snit dem fint.
Rist champignons skiverne let på panden, så de får lidt farve.
Fremgangsmåde cremefraiche sauce:
Rør alle ingredienser sammen i en skål og smag til med citronsaft, salt og peber.
Anretningen af Sommertærte fedtfattig:
Kom nu et lag cremefraiche sauce på bunden af tærten.
Kom derefter salat og løg over. Derefter fordeles, kalkunbryst, mozzarellaost og champignons over tærten.
Server resten af saucen til tærten i en skål. Saucen kommes over flutes.
Skær flutes i skiver og sæt hvidvin på bordet.
Tips til Sommertærte fedtfattig:
Dild kan erstatte karse.
I stedet for røget kalkun kan der bruges røget skinke.
Fyldet kan varieres med f. eks. Agurk i skiver, oliven soltørrede tomater med mere. Kun fantasien sætter grænsen i denne lette og velsmagende menu.
Kommentarer
Ingen kommentarer