Hønsesalat klassisk opskrift med kogt kylling
Hønsesalat er en rigtig klassisk forret, som i 1980’erne, blev serveret på et stykke ristet brød med ananas på.
Hønsesalat bruges også til at komme i en sandwich.
Her får du opskriften på klassisk hønsesalat og hønsesalat på ristet brød.
Normalt koger man kyllingen møre i vand, og derefter skærer kødet i firkanter.
Du kan også ovnstege kyllingen og få anderledes smag, se opskriften her: Hønsesalat med stegt kylling
Af Min Madopskrift
Ingredienser Hønsesalat klassisk opskrift:
- 1 kylling, ovnstegt eller 4 stk. kyllingebryster
- 1 dåse asparges med hoveder
- 250 gram champignons, ristede på panden
- 300 gram. Cremefraiche 38 %
- 1 citron, saften
- 2 dl. mayonnaise, hjemmelavet
- 1 tsk. dijonsennep
- Salt og peber
- Karry
- Olie og smør
Tilbehør til Hønsesalat klassisk opskrift:
- 4 store stykker ristede brød
- Ananas i dåse
Pynt:
Karse
Rød peber, skåret i skiver
Fremgangsmåde:
Kogning af kylling
Kog kyllingen eller kyllingebryster møre i en gryde i letsaltet vand efter anvisningen på pakken og skær det i terninger.
Skær kødet ud i små firkanter. Hvis du har brugt kyllingebryster, skæres disse i små firkanter.
Hvis du ønsker at din hønsesalat skal smage af mere kan du komme lidt karry eller salsa i kyllingestykker og lade det trække lidt.
Rens og skær champignonerne i skiver som deles i to. Steg dem gyldne i lidt olie og smør på en varm pande.
Krydr med salt og peber.
Hæld asparges i et dørslag og lad dem dryppe af.
Rør cremefraiche, mayonnaise, dijonsennep sammen, smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend kyllingestykker, stegt champignons og asparges i.
Smag igen til med citronsaft, salt og peber.
Sæt det ind i køleskabet og lad det samle sig en times tid her inden brug.
Tag ananas ud af dåsen og lad dem dryppe af i et dørslag.
Rist brødet.
Kom en skive ananas på det ristede brød.
Kom en portion hønsesalat på.
Pynt med karse og rød peber og server.
Servering
Server hønsesalat klassisk, som en forret med ristet brød til, eller på en skive rugbrød, pyntet med karse.
Måske du vil prøve Kyllingesalat med avokado og salsa
Tips til hønsesalat klassisk opskrift
Kom hønsesalat i en sandwich med salat, rød peber, tomater uden kerner og drys af karse.
Kommentarer
Ingen kommentarer