Wok med kylling og grøntsager
Wok mad er en af de retter jeg sætter aller mest pris på at få serveret.
Ikke nok med at Wok med kylling og karry er sundt, så kan det også laves på så mange forskellige måder, med så mange forskellige ingredienser og tilbehør, at det aldrig bliver ensformigt 🙂
Denne her gang har jeg prøvet at lave det med kylling, karry og tilsat kokosmælk og det smagte fantastisk!
Af Julie Fie – Min Madopskrift
Det skal du bruge Wok med kylling og karry
* En pakke kylling filetter
* Rød/grøn karry pasta
* Ris, nudler/ pasta
– Jeg har valgt at bruge ris i denne ret. Et rigtig lækkert forslag til risene, er at lave stegte ris. Det lavede jeg her den anden dag og tilføjede til retten og det smagte fantastisk!
Du koger bare risene som du plejer og lader dem så køle af. Herefter steger du dem på en pande med hvidløg og olie og så er de klar til servering.
Det smager sååå godt, så det anbefaler jeg virkelig at prøve til 🙂
- Kokosmælk
- Hvidløg
- peanuts/cashewnødder
Når det kommer til grønsagerne i en wok ret, er det kun fantasien som sætter grænser. Her er nogle forslag til hvad der kan kommes i:
- Almindelige majs
- Baby majs
ærter - gulerødder
- broccoli
- Blomkål
- Løg (Rødløg eller almindelige løg)
- peberfrugt
- ananas
- Kål
- Squash
- Porre
- champignon
- Bambus skud
Fremgangsmåden Wok med kylling og karry
Først sættes en gryde over med vand og risene koges. Herefter snittes de grøntsager du har valgt og de steges så på en pande med lidt olie og hvidløg (lidt chili kan også sagtens tilsættes).
* OBS! Hvis du har lidt travlt og du gerne vil have det skal gå lidt hurtigere, så kan du med fordel gå ned i et af dine lokale supermarkeder og købe en pose frosne grøntsager.
Det er selvfølgelig ikke det samme som de friske, men det er et godt alternativ, hvis man har travlt og det for en enkelt gangs skyld, skal gå lidt stærkt (og så er det også billigere hvis det nu er ved at være sidst på måneden med økonomien ;-)).
Mens grøntsagerne steger, skæres kyllingen ud i tynde strimler og steges i en wok (eller almindelig pande).
Når kyllingen er næsten færdig, tilsætter du hvidløg og løg og lader det svitse et par minutter.
Så tilsætter du karrypastaen og lader det stå et par minutter igen. Nu kommes dåsen med kokosmælk i og det koges op.
Til sidst tilsættes grøntsagerne og lad det simre lidt.
Så er retten klar til servering! – mmmmh!
Serverings forslag:
Læg risene i bunden af en tallerken og kom blandingen med grøntsager og kylling hen over.
Pynt med peanuts eller cashewnødder – det giver retten en rigtig dejligt saltet smag og så behøves du heller ikke krydre, med salt og peber 🙂
– Denne ret er billig og nem og tager ikke længere tid en den sagtens kan være på hverdagens madplan.
Og så er den god at få varmen på, her i de kolde måneder 🙂
Velbekomme 🙂
Prøv også min opskrift på Kylling og spinat i fad
Mvh. Julie Fie
Madskribent på Min Madopskrift
Kommentarer
Ingen kommentarer