Meget nem opskrift på Nutella snegle
Antal: 12 stk.
Hvis du ligesom jeg også er en rigtig nutella elsker, så vil du elske mit forslag på disse nutella snegle.
De er fedtede og lækre og nutella smagen er virkelig gennemtrængende i denne opskrift.
Jeg forsøgte mig med disse, fordi jeg var blevet lidt træt af de sædvanlige kanelsnegle, som jeg efterhånden har spist en del af 😀 problemet er bare nu, at jeg nogle gange, kan have svært ved at vælge om jeg skal bage dem med kanel eller nutella.
Derfor hvis du ligesom jeg elsker begge dele, så plejer jeg at bage dobbelt portion og så lave halvdelen med nutella og halvdelen med kanel. De kan sagtens fryses ned og det er skønt når lækkersulten melder sig, bare at kunne gå i fryseren og lige tage et par stykker op. 🙂
Af Julie Fie – Min Madopskrift
Det skal du bruge til Nutella snegle
* 25 gram gær
* ½ dl mælk
* 1 dl danskvand
* 25 g. smør
* 3 tsk sukker
* ½ tsk salt
* 500 g. mel
* ½ glas nutella
Fremgangsmåden Nutella snegle
Sæt en gryde over med mælken og lun den sammen med smørret. Når det er lunet, hældes det i en stor rører skål og danskvandet tilsættes.
* OBS! – mærk efter i blandingen, det skal have lillefinger temperatur.
Når dette er gjort, smuldres gæren i, og der røres rundt så det opløses. Tilsæt nu sukker, salt og mel
* HUSK og gem lidt mel til bagefter!!
Når dejen er glat stilles den til hævning med et viskestykke over i 1 time.
Mens dejen hæver, tændes ovnen på varmluft – 200 grader.
Når dejen er færdig med at hæve, rulles den ud til en aflang firkant og nutella smørres ud på hele firkanten (du giver den bare gas med nutellaen, nu har vi jo alligevel købt en hel bøtte :D).
Rul nu det hele sammen til en roulade og skær den ud i 12 lige store dele.
Nu lægges de ubagte snegle på en bradepande eller i en form med god mellemrum mellem hinanden.
De kommes i ovnen og bages i cirka 12 min, til de er gyldne, ved de 200 grader.
Når de er færdige, tages de ud og lad dem bare køle af et par minutter, så nutellaen, lige kan trække lidt ind. Men så er der ellers serveret 🙂
Sneglene er rigtig lækre at have med på madpakken eller som en lille snack. De er også hyggelige at servere hvis familien kommer forbi til kaffe og kakao. Sneglene er specielt et hit hos børnene i familien fordi som vi alle ved … Så er der ikke mange børn (eller voksne) som ikke ELSKER nutella 😀
God fornøjelse – jeg håber i nyder vinteren og får det bedste ud af denne mørke tid. Vi kan jo ikke ændre på de mærke timer og det kolde vejr, men vi kan sørge for at nyde det og hygge os, mens vi har en god undskyldning for at sidde indedøre og nyde hinandens gode selskab og de lækkerier der hører til 🙂
Husk på at nyde selv de små ting i hverdagen – de er alle med til at gøre en forskel 🙂
Prøv også opskrift på Hjemmelavede Fedtekager med kokosmel
Mvh. Julie Fie Geisle
– Madskribent på Min Madopskrift
* har du spørgsmål, ris/ros, forbedringer m.m. Til opskriften, er du velkommen til at skrive en kommentar nedenunder opskriften eller sende en mail til mig på: Juliefiegeisle@hotmail.com
Heidi Andersen
Hejsa.. Har lige et spørgsmål. Hvor stor et glas nutella bruger du til sneglene.
Julie Fie
Hej Heidi
Det kommer an på, hvor glad du er for Nutella 🙂
Jeg brugte vist nok et halvt glas som svarer til ca. 200 g.
Hilsen
Julie Fie