Laks sauteret i flødesauce
Af Min madopskrift
Til 4 personer
Vi har brugt laks, men der kan bruges forskellige former for fisk i denne meget velsmagende lette ret. Man kan vel godt kalde det en let lækker sommer frokost ret, da der serveres nye kogte kartofler til.
Ingredienser laks sauteret:
800 gram laks uden skind eller anden fisk som kan skæres i portionsstykker.
25 gram smør
300 gram små tomater skåret i halve (cocktailtomater eller cherrytomat)
¼ liter piskefløde
En stor håndfuld friskhøstet dild.
Salt
Pynt:
Grofthakket dild
Tilbehør:
800 gram nye kogte kartofler
500 gram dampede sukkerærter
Fremgangsmåde laks sauteret:
Smelt smørret på en sauterpande og lad det bruse op. Læg laksestykker op på panden og steg dem gyldne på alle 4 sider. Giv dem ca. 2 minutter på hver side.
Tilsæt tomater, dild, fløde og drys lidt salt hen over. Lad retten simre og koge ind ved svag varme og under låg i ca. 8 minutter.
Er saucen i panden kogt ind så den er sammenhængende, lades laksestykker blive i panden, ellers tages laksestykkerne op, og saucen piskes sammen med et piskeris. Derefter lægges laksestykker tilbage i saucen på panden.
Server straks med kartofler og dampede sukkerærter.
Tips
Man kan også lave retten som vi har gjort i et ildfast fad i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Derefter tages laksestykker op af fadet og saucen hældes op i en gryde, hvor den koges ind mens den piskes. Saucen får en flot rød/orange farve som står perfekt til fisken.
Kommentarer
Ingen kommentarer