Glutenfri flutes med fire slags mel
Af Min Madopskrift
Antal 3 stk.
Glutenfri flutes lavet med 4 slags mel og drysset over med rosmarin og groft salt.
Glutenfri flutes passer godt som tilbehør mange slags mad og/eller som et godt gammeldags landgangsbrød.
Prøv og erstatte rosmarin med timian, oregano eller andre tørrede krydderurter for variationens skyld.
Ingredienser:
- 5½ dl lunkent vand
- 20 g gær
- 1½ tsk. honning
- 1 tsk. fint havsalt
- 2 ⅓ spsk. Fiber
- 2½ spsk. olivenolie
- 75 g kikærtemel
- 74 g majsmel
- 75 g boghvedemel
- ca. 250 g fuldkornsrismel
- 1 æg til pensling
- rosmarin
- groft havsalt
Fremgangsmåde:
Gæren røres ud i vandet og tilsættes honning. Lad blandingen stå 4-5 min, indtil gæren begynder at arbejde.
Rør salt og olie i blandingen. Tilsæt Fiber.
Pisk det godt sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
Tilsæt kikærtemel, majsmel, boghvedemel og ca. halvdelen af rismelet og rør det grundigt med en røremaskine eller håndmikser (dejkroge).
Tilsæt nu rismel til det bliver en fast dej og rør det et par min. Drys lidt rismel på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne.
Tilsæt rismel til det bliver en glat og spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
Del dejen i 3 stykker. Drys evt. lidt mere rismel på bordet og rul hvert stykke dej til en lang pølse. Læg dem på en bageplade med bagepapir på. Dæk med et fugtigt klæde og lad dem hæve ca. 1 time.
Når de har hævet, ridses de skråt på langs og pensles med sammenpisket æg. Drys med rosmarin og groft havsalt. Bag flûtene ved 225°C på 2. øverste ribbe i ca. 25 min. Tag dem ud og lad dem køle af på en rist.
Tips
Er velegnet til frysning.
Kilde og billede er fra: glutenfristart.dk
Kommentarer
Ingen kommentarer