Vaniljeis hjemmelavet er nem at lave selv
Ca. 0,9 liter is
Lav vaniljeis pinde selv til børnene.
Det er rimeligt nemt at lave vaniljeis selv. Faktisk vil man blive overrasket over hvor godt det smager. Smagen minder slet ikke om det billige is man kan købe i supermarkederne. Hjemmelavet vaniljeis minder i smagen om det italienske is, man nogen gange kan være heldig at købe i supermarkederne. Rigtig velsmagende vaniljeis smager af æggesnaps og vanilje.
Det er vigtigt ikke at bruge for meget fløde til is. Fløde giver fylde, men har den uheldige egenskab, at den afgiver sin flødesmag, og det er ikke den smag man ønsker. Prøv dig frem og find din smag.
Af min madopskrift
Ingredienser til vaniljeis hjemmelavet:
- 2 dl piskefløde
- 5 dl mælk
- 6 æggeblommer
- 2 hele æg
- 125 gram sukker
- 1 hel vaniljestang og
- 1 tsk. vaniljesukker blandes sammen med 1 spsk. sukker.
Fremgangsmåde vaniljeis hjemmelavet:
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps eller til sukker er helt opløst. Tilsæt blandingen af sukker og vanilje mens der piskes. Pisk mælk og fløde til der er luftbobler i. Bland det hele forsigtigt sammen.
Hæld blandingen op i en gryde og varm det langsomt op til ca. 80 – 85 grader.
Blandingen må ikke koge, dvs. der må ikke komme kogebobler i, ellers så størkner æggene.
Når blandingen er cremet tages gryden af varmen, hældes i en skål og sættes til køling i køleskabet. Når cremen er kold, sættes det i fryseren.
Der skal røres en gang imellem i cremen, ellers kommer der iskrystaller.
Brug evt. en ismaskine til at røre isen færdig med, for at undgå iskrystaller. Derefter kommes isen i en beholder og kommes i fryseren.
Tips til Vaniljeis hjemmelavet
Du kan købe ispinde og beholdere til is i hobbyforretninger og lave vaniljeis pinde
Kommentarer
Ingen kommentarer