Grahamspandekager
8 store grahamspandekager
Grahamspandekager er let, lækkert, sundt og hurtigt mad. Grahamspandekager kan endda nærmest betegnes som en sund dessert.
Man kan gå og glæde sig hele dagen, til man skal hjem og have grahamspandekager.
Det bedste ved grahamspandekager er, at man kan variere fyldet som man synes, og den varme lækre grahamspandekage giver en dejlig smagsoplevelse.
Beregn to pandekager pr. person.
Af Min Madopskrift
Ingredienser grahamspandekager:
- 2 dl grahamsmel
- 2 dl hvedemel
- 25 gram gær
- 2 dl. yoghurt naturel
- 2 dl. mælk
- 4 æggeblommer
- 4 æggehvider
- Knivspids salt
Tilbehør til grahamspandekager:
- Fedtstof til bagning
Fyld til grahamspandekager:
- 200 gram røget laks
- Salat f.eks. rucolasalat eller icebergsalat
- Spinatblade
- Cherrytomater søde, skåret i halve.
- Bøffelmælksmozzarella
Fremgangsmåde grahamspandekager:
Gæren røres ud i 1 dl håndvarmt mælk.
Hold lidt mel tilbage.
Resten af mælk og yoghurt piskes sammen med æggeblommer, salt, grahamsmel og hvedemel.
Pisk gæren med.
Pisk indtil dejen er jævn og uden klumper.
Er dejen tynd, tilsættes resten af melet.
Er dejen tyk, tilsættes ekstra væske.
Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen, lige netop inden bagningen.
Brun fedtstoffet på panden, og kom en klat dej på panden.
Pandekagerne skal være af samme størrelse som almindelige pandekager men tykkere. Ca. ½ cm tyk.
Server grahamspandekager varme med dit ynglings fyld.
Her har vi fyldt grahamspandekager med varmrøget laks, icebergsalat, spinat, frisk bøffelmælksmozzarella, og friske søde cherrytomater.
Sådan gør du:
Tag en grahamspandekage og kom fyldet på den ene halvdel, og buk den anden halvdel over.
Velbekomme
Tips til grahamspandekager
Smør bunden af pandekagen med pesto og kom fyldet på.
Kommentarer
Ingen kommentarer