Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne – Fransk gryderet
Til 4 – 5 personer
Boeuf Bourguignon er en klassik Fransk gryderet, hvor der indgår en del rødvin fra bourgogne eller egn.
Der er meget smag i denne klassiske Franske ret. Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne er grundopskriften til mange moderne gryderetter i dag.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne
- 1 kg. skært oksekød, f. eks oksebov eller okseinderlår
- 150 gram flæsk eller røget bacon, skåret i små stykker
- 8 skalotteløg eller 4 alm. løg, skåret i både
- 2 økologiske gulerødder, skåret i skiver
- Mel efter behov
- 1 flaske rødvin, Bourgogne eller vin fra egnen.
- 2 dl. frisk koldt vand
- En slat god cognac
- 1 Bouquet garni, mængde 1:1 af: Persille, Timian, Laurbærblad
- 1 lille bundt persille
- 1 lille porre, skåret i tynde ringe.
- 1 fed hvidløg, grofthakket
- Salt og friskkværnet peber
- 200 gram Danske champignons, halveret
- 25 gram lurpak smør
Tilbehør til Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne
- Kartoffelmos eller rodfrugtmos og flutes
- Petit kartofler svitset i timian
- Hertil salat
Pynt
Hakket persille, kørvel eller estragon
Fremgangsmåde Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne
Tag kødet og kik efter og fjern fedt og sener.
Skær kødet ud i 3 til 5 cm tykke firkanter og kom dem i en dyb tallerken eller lign. og hæld en god slat cognac over og lad det trække i køleskabet i fem timer, hvor du rører lidt rundt i kødet engang imellem.
Tag en stor tykbundet gryde og svits bacon eller flæsk i lidt smør og olie til det har fået lidt farve og smidt fedtet.
Tag det op på en tallerken.
Svits nu kødet i stegefedtet. Tilsæt evt. ekstra smør.
Du kan vælge at flamberede kødet i lidt ekstra cognac, hvis det skal se ekstra godt ud!
Tag kødet op når det har fået farve og læg det på en tallerken.
Skyld porre og fjern jord og skær den i skiver. Svits nu porre i stegefedtet.
Tilsæt evt. ekstra smør.
Skræl gulerødder og skær dem i skiver. Svits nu gulerødder i stegefedtet.
Tilsæt evt. ekstra smør.
Tag dem op, når de har fået lidt farve.
Svits nu løg i stegefedtet. Tilsæt evt. ekstra smør.
Tag dem op når de har suget lidt af væsken og fået farve.
Drys lidt mel i gryden og brun det i stegefedtet. Tilsæt evt. ekstra smør.
Tilsæt nu vandet mens du pisker. Når vandet er brugt tilsætter du det meste af vinen mens du pisker lidt.
Du kan evt. gemme et par glas som i kan drikke til maden hvis i er to.
Tilsæt nu bacon, kød, gulerødder, porre og løg og rør rundt.
Skyld krydderurterne og bind dem sammen med køkkensnor eller kom dem i en lille pose der er beregnet til dette.
Kom bouquet garni, hvidløg, salt og friskkværnet peber i gryden.
Rør rundt og læg låg på gryden og lad det simre på svagt blus i et par timer, mens du rører rundt i gryden engang i mellem og mærker på kødet.
Kødet må ikke blive så mørt at det falder fra hinanden. (Det gør det hvis du bruger meget mørt kød).
Skyld og rens champignons og halver dem eller skær dem i tykke skiver.
Svits dem gyldne i lidt smør på en varm stegepande i et par min.
Kom dem i gryden et par min. før servering.
Smag nu gryderetten til med salt og friskkværnet peber.
Kom evt. en klat koldt smør i gryden.
Servering
Server Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne på en tallerken og drys evt. grofthakket persille eller estragon over inden servering.
Prøv også Coq Au vin
Tips til Boeuf Bourguignon – Bøf Bourgogne
Du kan servere ris til.
Kommentarer
Ingen kommentarer