Lammekrone med rodfrugter og tzatziki
Af Min Madopskrift
Lammekrone er en klassisk spise, som er fedtfattig, men alligevel har en meget kraftig og behagelig smag.
Ingredienser:
- 4 lammekroner på i alt ca. 1.2 kg.
- 6 store fed hvidløg
- 2 spsk. honning
- Salt og Peber
- 2 kviste timian
- 1 lille kvist rosmarin
- Rapsolie og smør til bruning
Rodfrugter:
- 2 gulerødder
- 1 rødbede
- 5 kartofler
- 1 stor pastinak
- 1 Løg
- 1 spsk. honning
- Olie
Sauce:
- Stegesky
- 2 ½ dl. cremefraiche 38 %
- 1 grøn peber
- 1 rød peber
- 1 spsk. gorgonzola ost
- 2 cl. whisky
- Salt og peber
- Evt. 1 tsk. sukker eller honning.
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen op på 220 grader.
Skæl og rens grøntsager. Skær dem i grove stykker, og kom dem i et stort fad. Kom det ind nederst i ovnen. Sæt risten over. Giv rodfrugter ca. 25 – 30 minutter inden du sætter lammekronerne ind.
Klargør de bagte kartofler som anvist her: Perfekte bagte kartofler
Lammekronerne ses efter og afpudses evt. af for fedt og sener.
Lammekronerne brunes derefter i smør og olie på panden. Gem stegeskyen.
Skru ovnen ned på 200 grader.
Derefter lægges lammekroner i et stort ovnfast fad. Krydres godt med honning, salt og peber.
Hak rosmarin fint og kom det i en morter og bank lidt på det, så smagsstofferne rigtig kommer frem.
Hvidløgene presses eller knuses med kokkekniven. Bland hvidløg med honning, salt, peber, rosmarin og timian. Blandingen smøres hen over kødet.
Det hele komme midt ind i den 200 grader varme ovn i ca. 25 minutter.
Kødet skal hvile lunt, mindst i 10 minutter utildækket, før det skæres ud.
Tag panden med stegeskyen, tilsæt evt. mere fedtstof. Tænd op på god varme og kom de groft snittede rød og grøn peber på panden.
Svits dem i nogle minutter. Krydr med salt og peber.
Tilsæt nu whisky og flamber evt. pebre.
Tilsæt nu cremefraiche og rør rundt. Skru ned for varmen. Tilsæt gorgonzola ost, og rør rundt. Smag til med salt og peber.
Tilsæt evt. 1 tsk. sukker eller honning.
Servering:
Lammekrone serveres med bagt kartoffel, rodfrugter, flamberet rød og grøn peber sauce med tzatziki
Kommentarer
Ingen kommentarer