Italiensk brød i Römertopf
Giver et stort italiensk brød
Af Min Madopskrift
Har du ikke en ovn som kan afgive damp, som vi har på Min Madopskrift, kan du lave dit italienske brød i en Römertopf eller en gryde og få samme lækre resultat.
Vi laver dette brød i Römertopf i stedet for at bage det direkte i ovnen. Fordelen er at brødet beholder mere, af sit naturlige fugtindhold, og derved bliver mere svampet indeni og sprødt udenpå.
Dette italienske brød elsker vi bare, pga. af den gode smag fra det italienske mel Tipo 00.
Ingredienser Italiensk brød med oliven i Römertopf
- 550 gram pizzamel
- 100 gram durummel
- 3 dl vand
- 2 dl. mørkt øl (Kan erstattes af vand)
- 1 spsk. smør
- ½ dl olivenolie
- 5 gram gær (På størrelse med en ært)
- 1 tsk. sukker.
- 1 tsk. salt
- 100 gram grønne eller brune oliven (Syltede friske fra italiensk delikatesse)
- Lidt ægte sydesalt, som kan knuses med fingrene
Fremgangsmåde Italiensk brød med oliven i Römertopf
- Kom Römertopf i vand i ca. 20 min.
- Du kan med fordel benytte en røremaskine til denne opskrift.
- Gær kommes i lidt lunt vand med sukkeret og sættes til side.
- Kom vand og olie i en stor skål og rør det sammen. Tilsæt den let skummende gær. Tilsæt næsten al melet og rør det sammen. Tilsæt først salt nu.
- Ælt / rør dejen sammen indtil den er blød og lidt klistret. Er den for blød tilsættes resten af melet. Men hold dejen til den klistrede side, da siderne i Römertopf holder på brødets form.
- Nu lægger du oliven på bordet og ruller dejen hen over dem, og dermed fordeler dem i dejen. Rul dejen forsigtigt indtil oliven er fordelt. Der skal helst ikke stikke oliven ud, de skal være gemt inde i dejen. Men kan du godt lade nogle oliven ses, så pres nogle ind et par steder i den synlige overflade.
- Sæt skålen ved eller lidt under stuetemperatur og med et fugtigt rent viskestykke over i ca. 12 til 24 timer, alt efter hvor god tid du har.
- Tag den fugtige Römertopf og smør den indvendigt grundigt med ægte smør og læg dejen i. (Dette kan udelades)
- Dejen skal kun fylde den nederste del af römertopfen. Drys med flagesaltet og læg låget på.
- Sæt Römertopfen ind i en varm ovn 250 grader varm ovn i ca. 15 minutter.
- Hæld dejen i Römertopfen og sæt låget på.
- Efter 30 minutter tager du låget af og bager brødet i yderligere 10- 15 minutter ved 200 grader uden låg.
- Stik en strikkepind ind i brødet, er der dej på, giver du brødet ekstra.
- Brødet skal være gylden og sprød udenpå og blød og lidt svampet indeni.
- Lad brødet køle af på en rist i ca. 20 minutter inden servering.
Måske du også har lyst til at prøve Grydebrød i römertopf
Tips til Italiensk brød med oliven i Römertopf
- Spis brødet som tapas eller som tilbehør til en hovedret.
Kommentarer
Ingen kommentarer