Det bedste ved julen er, at maden er helt speciel og det er noget man kan huske tilbage på, det er det også med “mors dejlige juleboller” som smager af kanel, kardemomme og ikke mindst dejlige krydrede nelliker.
Mors dejlige juleboller skal nydes lune og med koldt smør som de er. Men du kan selvfølgelig også komme ost eller syltetøj ovenpå. Du kan nøjes med at drysse sukker eller valnødder over bollerne, hvis det skal gå lidt hurtigere. Som nævnt i vores tips, kan der kommes en håndfuld rosiner i dejen, hvis dette ønskes.
Prøv også juleboller med kanel
Opskrift med noter
Mors dejlige juleboller
Bedøm gerne opskriften
Ingredienser
- 450 gram Hvedemel
- 4 dl Kærnemælk
- 100 gram Smør
- 1 stk. Æg (til dej)
- 1 stk. Æg til pensling
- 75 gram Hasselnødder (finthakket)
- 1 dl Honning
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Kanel
- 3 stk. Nelliker
- 1 tsk. Kardemomme
- 25 gram Gær
Pynt til juleboller
- 1 stk. Appelsin (Økologisk skal og saft )
- 1 spsk. Perlesukker
- 1 spsk. Hasselnødder
- 1 spsk. Mandler
Sådan gør du
- Kom mælken i en stor skål, lad den få stuetemperatur og rør gæren ud.
- Smørret varmes og gøres blød en gryde uden at den smelter.
- Smørret kommes i skålen og røres ud.
- Riv eller knus nelliker i en morter og kom det i skålen.
- Tilsæt resten af ingredienser og rør og ælt dejen indtil den har en god konsistens til den bløde og lidt klistrede side.
- Er dejen for klistret tilsættes lidt ekstra mel. Er den for tør, tilsættes ekstra væde.
- Dejen hæver i skålen under et fugtigt klæde en times tid.
- Kom bagepapir på en bageplade og form bollerne.
- Pisk ægget, tilsæt lidt appelsinsaft og pensle bollerne.
- Riv den orange skal fra appelsin ned i en tallerken med perlesukker og rør det sammen og drys det over boller eller rul boller i sukkeret.
- Hak hasselnødder og mandler og drys det over boller.
- Pres appelsinsaft ud over boller.
- Kom et fugtigt klæde over bollerne og lad dem hæve i ca. 45 min.
- Bag juleboller midt i en 200 grader varm ovn i ca. 12 – 15 minutter eller indtil boller har fået lidt farve.
- Sættes til afkøling inden servering.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.
Tips
- Du kan også lave boller som surdej, hvis du ønsker endnu mere smag. Så bruger du kun ca. 10 gram gær, laver en MEGET tynd dej og dejen står så i ca. 12 timer under et fugtigt klæde.
- Rosiner kan kommes i dejen.
Luftige juleboller med rosiner
Her får du en rigtig klassiske opskrift på luftige juleboller som de smagte i gamle dage. Store luftige boller med masser af god smag af de kendte krydderier som bruges i julen. Hvis du er vild med rosiner i boller, vil det være oplagt at komme en håndfuld store rosiner i dejen.
Kommentarer
Ingen kommentarer