Æbletærte laves ofte med marcipan og det giver virkelig et "pift" til denne klassiske opskrift på æbletærte med marcipan.
Denne skønne æbletærte er god at lave, hvis man ønsker at lave en velsmagende kage som de fleste vil kunne lide. Haven bugner af æbler i september, så det er oplagt at lave æbletærten på denne årstid.
Æbletærte med marcipan
Ingredienser
Ingredienser bund
- 120 g rørsukker
- 1 stk. vaniljestang korn
- 175 g blødt smør
- 175 g hvedemel
- 1½ dl havregryn
Ingredienser fyld
- 100 g revet marcipan
- 3 stk. æg
- 2½ dl creme fraiche 18 %
- 75 g rørsukker
Ingredienser æblefyld
- 5- 6 stk. velsmagende madæbler
- 20 g smør
- 2 spsk. rørsukker
- 2 tsk. kanel
Pynt
- 50 g hakkede mandler
Tilbehør
Sådan gør du
- Vaniljekorn skrabes ud i sukkeret og æltes godt ind sammen med smør, hvedemel og havregryn.
- Dejen lægges ud i en smurt tærteform (28-30 cm) med løs bund.
- Riv marcipanen og bland æg, creme fraiche og rørsukker i. Fordel blandingen ovenpå bunden.
- Vask æbler, skær dem midtover og fjern kernehus. Skær derefter æbler i både eller lidt tykke skiver. Smelt smør, kanel og sukker på en stor pande og steg æblerne i 2-3 minutter.
- Fordel de braiserede skiver eller både af æbler på tærten og hæld resten af lagen fra panden hen over æblerne. Pynt med hakkede mandler.
- Bag tærten midt i ovnen ved 175 C i ca. 35 – 40 minutter. Hold øje med tærten, den må ikke blive for brun i siderne.
- Server tærten når den er afkølet lidt og server med vaniljeis eller en klat kold creme fraiche med vanilje til.
Ernæring
Se også: Æbletærte med creme og bund af mørdej
Er denne opskrift en dessert eller er det en kage (bagværk). Tjaaa, det ved vi faktisk ikke rigtigt, så vi har valgt at have denne opskrift i både dessert og bagværk index.
Men det bliver æbletærten ikke dårligere af 😀
Tips
Du kan også forbage bunden, så er du helt sikker på at bunden bliver som den skal være.
Se evt. æblekage med creme og bund af mørdej
Skriv et svar