Snøfler
Giver ca. 30 Snøfler
Af Min Madopskrift
Snøfler er en lille kage som kan købes i de fleste butikker. Dens særpræg er nok den karakteristiske kraftige smag af æble og essens. Mange har nok lidt dårlig samvittighed når den bliver puttet ned i kurven i stedet for en “rigtig” kage. Hvis du simpelthen ikke kan få nok af snølfer, så lav dem selv. Her har du opskriften.
Ingredienser Snøfler hjemmelavede
- 600 gram kagerester f.eks
- Ca. 300 gram mazarintærte
- Ca. 300 gram hindbærroulade
- 1 spsk. kakao
- 2 dl æblegrød
- 2 – 3 tsk. mandelessens
Pynt
- 150 mørk chokolade
- Krymmel
- Kokosmel
- M&Ms
- Nødder hakkede
Fremgangsmåde Snøfler hjemmelavede
- Kom kagerne i en skål og bland dem godt sammen. Hæld resten af ingredienserne i skålen og rør det godt sammen til en ensartet masse.
- Del dejen i fire kugler og rul dem ud i fire lange pølser.
- Tag en paletkniv eller lig. Og pres top og sider sammen så pølserne bliver firkantet, hvis du ønsker firkantede snølfer.
- Skær nu stænger ud i ca. 5 cm lange stykker og ca. 2 cm i højden.
- Hvis du ønsker runde snølfer, triller du bare nogle kugler ud af stykkerne.
- Smelt forsigtigt chokoladen over vandbad og dyp snølfer eller hæld chokoladen over snølfer i flere omgange.
- Drys krymmel, små M&Ms, kokosmel eller lign. over den lune chokolade.
- Stil snølferne på køl i køleskabet i mindst 1 time.
Prøv også hjemmelavede træstammer
Tips til Snøfler hjemmelavede
Gem evt. lidt af chokoladen som du river over snølfer
Har du mere mazarintærte og mindre hindbærroulade eller omvendt, gør det ikke så meget. Brug hvad du har.
Kommentarer
Ingen kommentarer