Ovnstegt Medisterpølse med brun sauce og braiseret spidskål
Af Min Madopskrift
Til 4 personer.
Medisterpølse lavet i et ildfast fad i stedet for på panden, er en lidt anderledes måde at lave retten på. Men bare rolig, medisterpølsen bliver rigtig god af den ensartede varme og sprænger ikke så let, så den gode smag forsvinder.
Medisteren skal ikke prikkes og steges på panden men ind i ovnen. Du kan evt. bruge lidt af stegeskyen til den brune sauce.
Medisterpølse med en kold pilsner øl, er en dejlig klassisk Dansk ret, som serveres på værtshuse over det ganske land.
Ingredienser:
- 800 – 1000 gram medisterpølse fra slagteren
- 1000 gram kartofler
- ½ spidskål
- 2 løg
- 1 dl mel
- 150 gram smør/margarine
- 2 dl. Sødmælk
- 4 dl koncentreret fond eller en maggiterning
- Olie
- 1 spsk. hvidvinseddike
- 1 spsk. brun farin
- 1 spsk. paprika
- 1 tsk. Ras el Hanout, marokkansk krydderi
- salt og peber
Fremgangsmåde Medisterpølse med brun sauce:
Kog medister i ca. 10 min og kom den derefter i et ildfast fad. Pensles med smør/margarine, gerne flere gange undervejs under stegningen.
Tænd ovnen og sæt den på 170° i en 30 min eller indtil den er brun. Giv den evt. lidt grill til sidst.
Vend medister efter ca. 20 minutter. Hvis medister har tildens til at sprænge, skrues temperaturen ned.
Kartoflerne koges i ca. 9 minutter. (Må kun småboble) Der slukkes og kartofler “koges” nu færdig i 9 minutter i kogevandet.
Spidskålen snittes i fine lange stykker. Løg i halve løgringe og steges i lidt olie på panden. Når kålen og løg har fået lidt farve kommes timian, Ras el Hanout, paprika og sukker i og svitses med et par min. Til sidst tilsættes hvidvinseddike. Smag til med salt og lad det simre lidt.
Når medisteren er klar, laves den opbagte sauce.
Hæld smør og mel i en middelvarm gryde og pisk rundt. (Evt. lav en meljævning med meljævneren) Tilsæt mælken lidt af gangen, så melblandingen, når at suge væsken til sig under hurtig omrøring. Når den ønskede tykke konsistens er nået, tilsættes fond eller en maggiterning (opløst i 4 dl varmt vand) og sovsen smages til.
Nu kommes der lidt af den braiserede spidskål og stegesky fra medister op i saucen. Der smages igen. Når saucen har den rette smag sis den gennem en sigte.
Tilsæt evt. kulør.
Tilbyd en mørk øl til. Gerne en porter.
Velbekomme
Sørensen Black
Uhm, som min mor laver den. God opskrift! Tak for det 🙂
chandra
10 gang jeg laver denne ret 😀