Indbagte løgringe
Tid: Du skal i hvert fald sætte halvanden – 2 timer af, da dejen skal hæve i cirka 1 time
Sværhedsgrad: let
Antal: Du skal cirka regne med 1 løg til 8 personer
Af Julie Fie – Min Madopskrift
Du kender det – friture smagen – alt der er paneret er altså bare lækkert!
Nej det er måske ikke så sundt, men engang imellem, så er det altså også lækkert med noget ordentlig friture mad! (specielt med tømmermænd ;-))
Disse indbagte løgringe smager fantastisk og er rigtig lækre som en forret/snack som nemt kan serveres til dine gæster, med en lækker dip til.
Det skal du bruge til Indbagte løgringe
- Løg i skiver
- 125 gram hvedemel
- 1 æg
- 1 dl. øl (du kan også bruge danskvand – en af delene kan dog ikke udelades da kulsyren er vigtig i opskriften)
- ½ dl. lunkent vand
- ¼ dl. olie & min. ½ liter olie til stegning i gryden
- Salt
- Sukker
- 1 æggehvide, pisket
Sådan laver du Indbagte løgringe
- Mel, æg, øl, vand, olie, salt og sukker piskes sammen til en glat dej – dvs. til der IKKE er nogle klumper i.
- Dejen hviler 1 time og mens dejen hviler, piskes æggehvider til de er helt stifte og du kan også her gøre løgene klar og skærer dem ud i tykke runde ringe.
- Når dejen har hævet, vender du de stift piskede æggehvider i dejen.VIGTIGT! Dejen skal straks anvendes når de piskede hvider er blevet tilsat!
- Sæt en gryde over med olie og varm den op til 150 – 180 grader.
- Når olien er varm, dyppes løgene i dejen og steges til de er gyldne.
mmmmh. og så er der lækker forret/snack på vej!
Tips
Et rigtig godt tip, er at servere løgringene med aiolí, salatmayonnaise eller en sød chili sovs til (eller alle 3 dele) – det smager faaaaaantaaastiiiiisssk til! 🙂
OBS! Hvis du nu ikke er så vild med løg, kan man sagtens anvende andre grøntsager som champignon eller blomkål. Eller, du kan lave indbagte rejer, tigerrejer, blæksprutteringe, kylling – ja kun din fantasi sætter grænser.
– Kan det paneres kan det spises – er det ikke det de siger? 😉
Rigtig god fornøjelse og velbekomme!
Prøv også Club sandwich med karrydressing
Mvh. Julie Fie Geisle Madskribent på Min Madopskrift
- Har du spørgsmål, ris/ros eller bare gode råd til opskriften, er du velkommen til at sende mig en mail på; Juliefiegeisle@hotmail.com
- ELLERS må du også meget gerne give en kommentar til opskriften i kommentarfeltet under opskriften. Det ville vi sætte stor pris på – man kan jo altid blive bedre 🙂
** Kunne du derudover tænke dig at være en del af Min Madopskrift og har du selv nogle lækre opskrifter m.m. du gerne vil dele med os og andre her på siden?
Så opret dig en bruger her på Min Madopskrift, og vær med til at dele dine gode idéer, opskrifter, ris/ros m.m. med os og andre brugere.
Det er hyggeligt og sjovt og så får man på den måde også en masse ny inspiration og viden til madlavningen.
Vi ses!
Kommentarer
Ingen kommentarer