Coq Au Vin af hane eller kylling
Til 4 personer
Coq Au Vin er en Fransk nationalret hvor der indgår rødvin.
Coq Au Vin er en ”voksenret” som man nok skal være lidt oppe i årene for at kunne lide.
I den original opskrift er hovedingrediensen hane, men du kan sagtens bruge kylling.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Coq Au Vin
- 1 hel kylling på ca. 1200 g
- 150 g røget stegeflæsk eller bacon
- 2 spsk. tomatpure
- 2 fed hvidløg
- 1 flaske rødvin
- 200 g friske hele champignons
- Små perleløg, ca. 20 stk.
- 2 stilke bladselleri
- 1 bundt persillekviste
- Smør til stegning
- Evt. lidt hønsebouillon
- salt og peber
Tilbehør til Coq Au Vin
Løse ris eller hasselback kartofler
Fremgangsmåde Coq Au Vin
Rens hanen eller kyllingen og skær den ud i små stykker.
Skyld champignons, løg og brun dem i smør på en stegepande.
Sæt det til side.
Skær flæsket i terninger og steg det gyldent i stegefedtet fra champignons og løg. Tilsæt evt. ekstra smør til stegningen.
Kom det i et fad og sæt til side.
Brun nu kødet i stegefedtet.
Tilsæt tomatpure, laurbærblad og presset hvidløg.
Tilsæt vin og krydderier og lad det simre i ca. 20 min.
Skyl selleristænglerne og skær dem i små stykker. Skyl persillen og kom det hele i gryden og lad det simre igen i ca. 20 min.
Tag persillekviste op og kasser dem.
Kom det sprøde flæsk i.
Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier.
Hak lidt persille groft og drys det i gryden.
Servering
Anrettes på en tallerken og der tilbydes evt. rødvin til.
Prøv også vores opskrift på Pikantkylling i fad
Kommentarer
Ingen kommentarer