Kylling med bacon – inden byturen
– hertil broccolisalat
– Antal: 2 personer
Trænger du til en ny og lækker måde at tilberede dine kyllingefileter på når der skal hygges med vennerne eller veninderne og det skal være lidt mere lækkert end normalt?
Så har jeg et fantastisk lækkert forslag på kylling smurt med pikantost og med bacon viklet om.
Jeg har lavet en super skøn broccolisalat til og denne ret er noget jeg elsker, at lave med mine veninder fordi;
- den er hurtig
- nem
- lækker
- og så ligger den rigtig godt i maven hvis det bliver til en bytur efterfølgende 😀
Af Min Madopskrift
Ingredienser Kylling med bacon:
- 2 kylling fileter
- Pikant ost med smag af hvidløg og urter (Philadelphia kan også sagtens bruges)
- En pakke Bacon
Ingredienser broccolisalat:
- Et halvt broccoli
- En pose pinjekerner
- Et rødløg (resterne af bacon fra pakken til Kyllingerne kan bruges her)
- miracle whip*
- Mayonnaise*
*Mængden af miracle whip og mayonnaise er en smagssag – du skal prøve dig frem til du finder den smag der passer perfekt til dig! Jeg starter altid med 2-3 spsk. miracle whip og så putter jeg en spsk. Mayo i, og så smager jeg mig lidt frem til jeg synes den er god 🙂
OBS! nogle bruger også æbler og rosiner i deres broccoli salat, hvilket også er rigtig lækkert, men da jeg ikke er så vild med lige netop dette har jeg i min opskrift valgt at tage det fra.
Fremgangsmåde Kylling med bacon:
Først tændes ovnen på 180 grader. Herefter tages kyllingefileterne og skæres over på midten. De skal ikke skæres helt igennem, bare næsten helt igennem så flødeosten kan smørers ind i kyllingen.
Herefter tager man bacon og vikler udenom kyllingen så den er helt dækket til, ligesom på billedet.Når dette er gjort, er kyllingen faktisk klar.
Kyllingen skal have 20-30 min. I ovnen, eller til de er møre.
Når kyllingen er sat i ovnen, skæres broccolien ud. Det er kun blomsten fra broccolien som skal bruges og ikke stilken.
Herefter skæres rødløg i små tern og begge dele (løg og broccoli) lægges i en stor skål.
Herefter ristes pinjekerner på en pande ved meget lav varme og bacon steges bagefter på lidt højere varme. Baconen skal steges til det er helt sprødt og lige er til at knække i stykker i salaten bagefter.
Begge dele hældes herefter ned i skålen sammen med det andet(hvis æbler og rosiner ønskes skal dette selvfølgelig også tilberedes og ned i skålen med resten.
Når dette er gjort tilsættes miracle whip og mayonnaise efter behov og så er broccoli salaten klar til servering! Kyllingerne kan lægges pænt (én på hver tallerken) og så kan broccoli salaten stå i skålen på bordet.
Jeg anbefaler et hjemmelavet hvidløgsbrød eller hjemmelavet brød og smør/hvidløgssmør til (afhængigt af om du er på vej/er i byen eller ej) ;-).
Du kan se opskriften på vores hjemmelavet hvidløgsbrød her på hjemmesiden og det smager fantastisk til!
Velbekomme og god fornøjelse med opskriften.
Hjælp mig til at blive bedre 🙂
Hvis du/i har lyst skal i være velkommen til at give retten karakter og evt. Smide mig en kommentar eller to på opskriften.
Du må også meget gerne sende mig et billede af hvordan din ret så ud på mail adressen: juliefiegeisle@hotmail.com
Mange sommerhilsner
Julie Fie – Madredaktør på Min Madopskrift
Kommentarer
Ingen kommentarer