Røræg stegt (Grundopskrift)
Giver en tallerken stegt røræg
Af min Madopskrift
Jeg har nok lavet denne opskrift over 1000 gange da jeg var helt ung. Jeg spiste det hver dag på et stykke rugbrød med minarine.
Æggemasse i gryde, hvor man skraber og rør rundt, så massen ikke brænder på, kaldes Røræg traditionel og den røræg de fleste kender.
Men, af et æg og lidt mælk, kan også laves en lille æggekage, der er stegt på begge sider, og som kan bruges som pålæg til rugbrød. Smager helt fantastisk og hvis det skal være ekstra lækkert, kan man drysse purløg og måske lidt tomat og radiser over.
Ingredienser røræg stegt:
- 1 helt æg
- 3 spsk. sødmælk
- Salt og peber
- Smør eller margarine til stegning
Fremgangsmåde røræg stegt:
- Pisk alle ingredienserne godt sammen, så massen er let og luftig. Tag en lille gryde og tænd godt op for blusset. Smelt smørret og lad det bruse af, og få lidt farve.
- Tilsæt nu æggemassen og steg det et par minutter. Hold øje med, at æggemassen hæver og får farve. Vend med en paletkniv og steg nu den anden side ca. 1 minut.
- Når den anden side har fået farve, taget rørægget af panden og serveres straks på et stykke rugbrød, drysset med purløg og salt.
Tips.
- Røræg stegt kan også serveres som en slags omelet, med fyld på halvdelen af rørægget, hvor den anden halvdel lægges henover som et låg.
- Røræg stegt kan også laves som en slags æggekage, og spises med rugbrød, pølser og ketchup som et selvstændigt måltid.
Kommentarer
Ingen kommentarer