Hjemmelavet hvidløgsolie som fra pizzeria
Giver en portion ægte hvidløgsolie
Af Min Madopskrift
Mange har prøvet at få en lille bøtte hvidløgsolie med hjem til at dryppe hen over pizzaen. Det smager skønt med hvidløgsolie over pizza, men faktisk er ristet flutes med dråber af hvidløgsolie også en himmerigsmundfuld som kan nydes som en snack eller som tilbehør til en italiensk ret.
Smid endelig ikke bøtterne ud, men gem dem endelig, og brug dem igen. Vi hælder vores egen hvidløgsolie i bøtterne og placerer dem på tallerkenen, når vi serverer en pastaret. Se billede
Man kan sagtens bare presse hvidløg ned i olie, hvis det bruges med det samme, men du vil sikkert have oplevet, at det smager kraftigt og lidt bittert.
Når du laver din egen hvidløgsolie, er det vigtigt, at hvidløgene bliver varmet op først, pga. af batterierne som kan sidde i hvidløg. Disse bakterier, kan udvikle sig uheldigt i din olie, så den bliver giftig.
Salt dæmper bakterier i at udvikle sig.
Derudover, forsvinder lidt af den kraftige hvidløgssmag, når hvidløg opvarmes.
Opskriften herunder, giver en mild hvidløgsolie som vi ønsker den. Ønskes der kraftigere smag, tilsættes blot flere hvidløgsfed.
Ingredienser hvidløgsolie som fra pizzeria:
- 6 fed hvidløg pillede
- 1 ½ – 2 dl olivenolie (God kraftig smag = 1 dl)
- Knivspids salt
Fremgangsmåde:
- I en lille gryde bringes hvidløg og olie langsom i kog.
- Derefter skrues der helt ned for varmen til laveste blus, og det simrer 5 minutter, eller indtil hvidløget er let gyldent.
- Sluk for varmen og lad det blive i gryden i yderligere 5 minutter. Hvidløg vil blive møre i den varme olie.
- Hvidløgene må ikke blive mørke, da de så bliver bitre og uspiselige.
- Fjern hvidløgsfed fra olien og hak eller pres dem.
- Læg dem i et glas med låg og hæld olien over dem.
- Drys med lidt gourmetsalt og luk glasset.
- Opbevares i køleskabet i ca. en uge.
Tips
- Tilsæt lidt tørret oregano til hvidløgs olien
- Tilsæt finthakket persille til olien inden servering
Kommentarer
Ingen kommentarer