Rejesalat med avokado
Til 4 personer
Dette er en meget lækker og frisk forret, som du kan servere for dine gæster. Knasende sprødt brød med frisk fyld af rejer, salsa og skøn dressing.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Rejesalat:
- 1 ½ modne avocadoer, skåret i små stykker
- 1 spsk. friskpresset citronsaft
- 1⁄2 tsk. groft salt
- 200 g friske rejer, eller optøede, frosne rejer
- 2 spsk. medium stærk salsa, (krydret tomatsauce)
- 3 spsk. meget finthakkede rødløg, (Brug en multihakker)
Ingredienser Citrondressing:
- 2 dl Cremefraiche 18 %
- 1 spsk. fintrevet økologisk citronskal, (usprøjtet)
- 1 spsk. friskpresset citronsaft
- 1⁄2 tsk. groft salt
- Friskkværnet peber
Pynt til Rejesalat med avokado:
Evt. finthakket dild, basilikum, eller persille
Tilbehør til Rejesalat med salsa og citrondressing:
- 4 skiver ristet flutes, eller lyst brød som toastbrød.
- Kølig hvidvin
Fremgangsmåde Citrondressing:
Tag en skål og rør cremefraiche citronskal, citronsaft, salt og peber sammen.
Kom låg eller folie over dressingen og stil den i køleskabet, i mindst 30 min.
Smag til.
Fremgangsmåde Rejesalat med avokado:
Tag avocado stykker og bland dem forsigtigt med citronsaft og salt.
Bland rejer og salsa.
Stil avocado og rejer tildækket i køleskabet i ca. 30 min.
Bland avocado og rejer sammen med lidt rødløg og evt. friske krydderurter. Smag til.
Anret rejesalat, citrondressing, rødløg, og salsa i skåle. Ristet brød anrettes i en kurv eller Engelsk brødholder.
Måske du vil prøve pasta med rejer og stenbiderrogn
Tips til Rejesalat med avokado
Rejer kan udskiftes med hummerhaler eller anden skaldyr.
Brug friske krydderurter som pynt, hvis dette ønskes
Kommentarer
Ingen kommentarer