Ribsgele rå, af røde ribs
Der er to måder man kan lave ribsgele på, nemlig som rå ribsgele eller som kogt ribsgele. Her får du opskriften på rå ribsgele.
Man bruger de røde syrlige ribs til ribsgele. De gule søde ribs, giver ikke nogen god gele.
Brug lyserøde til røde næsten modne ribs. Modne ribs indeholder kun lidt pektin og bruges disse, må du tilsætte ekstra pektin i form af melatin til gele.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Ribsgele rå:
- 1 kg. røde ribs, (næsten modne)
- Sukker, pund til pund, (Får du 8 dl. saft skal du bruge 8 dl. sukker)
- Atamon (se vejledning på flasken)
Fremgangsmåde Ribsgele rå:
Skyld og rens ribs for blade og stilke, men du behøver ikke være så grundig, med at fjerne stilke, da bærrene skal presses.
Pres saften ud af bærrene. Dette gøres enten ved at køre ribs igennem en juicepresser, presse bær igennem et dørslag eller vrider saften ud af bærrene med et viskestykke.
Derefter kommes saften igennem en sigte og ned i en beholder, så du kan aflæse hvor meget saft du har fået.
Kom ribssaften i en gryde.
Kom tilsvarende mængde sukker i gryden. Kom afmålt mængde atamon med og rør rundt.
Bliv ved med at røre indtil sukkeret er smeltet og ribssaften begynder at blive til gele.
Kom den hjemmelavede ribsgele i skoldede atamon skyllede glas.
Lad dem stå med halvåbnet ”løst” låg de første dage og bind dem til på tredjedagen.
Prøv også opskrift på kogt ribsgele
Tips til Ribsgele rå
Brug helst kun næsten modne ribs, da de indeholder mest pektin, og derfor nemmere bliver til gele
Kommentarer
Ingen kommentarer