Svinemørbrad i fad
Til 2 personer
Af Min Madopskrift
Du kan med fordel købe en pose blandede frosne grøntsager. Blanding til Ratatouille er helt perfekt til svinemørbrad i fad. Hvis du ønsker mere smag, kan du vikle bacon rundt om svinemørbraden.
Ingredienser Svinemørbrad i fad med ris
- 1 lille svinemørbrad
- 1 dåse kokosmælk
- 2 dl. grøntsagsbouillon
- 750 gram blandede grøntsager som f.eks til Ratatouille
- Krydderier f.eks. paprika, timian, rosmarin og salt og peber
- Olivenolie
Fremgangsmåde Svinemørbrad i fad med ris
- Skyl og vask grøntsager.
- Skær dem i stykker og pil løget.
- Tag en stegepande og svits grøntsager.
- Kom krydderier i og fordel dem i grøntsager og svits det med et par minutter.
- Hvis du bruger en frossen grøntsagsblanding svitser du den i krydderierne.
- Kom de svitsede grøntsager i et ildfast fad.
- Hæld kokosmælk og grøntsagsbouillon i fadet.
- Skær svinemørbrad i ca. 3 cm tykke skiver.
- Svits dem til de har fået farve på begge sider.
- Fordel dem over grøntsagsblandingen.
- Krydr med salt og peber.
- Sæt det ind i en forvarmet ovn på ca. 190 grader i ca. 20 min.
- Kog ris.
Servering
Kom de kogte ris på en tallerken og hæld grøntsager og sauce over ris. Til sidst lægges svinemørbrad over. Krydr med salt og peber
Prøv også indbagt svinemørbrad
Tips til Svinemørbrad i fad med ris
- Du kan variere grøntsager efter årstiden og smag
- Du kan bruge fløde i stedet for kokosmælk
Kommentarer
Ingen kommentarer