Opskrifter med grønne asparges
Af Min madopskrift
Information
- Grønne asparges kan optages og spises i sæsonen fra april – juni
- Grønne asparges skal ikke skrælles, den nederste ende skal bare skæres eller brækkes af.
- Grønne asparges kan spises rå, f. eks til salaten eller koges 1-2 min i letsaltet vand.
- Skal være tykke og kraftige ved optagning, som en lillefinger.
Opbevaring af grønne asparges:
I en plasticpose med lufthuller i køleskabet
Tips til tilberedning
Ved helt friske nyoptagede grønne asparges, skæres den nederste trævlede del af. Dem man køber, skal man beregne, at ⅓ af den nederste del, skal skæres eller knækkes af.
Fremgangsmåde friske grønne asparges:
Damp de fingertykke stænger 1-2 minutter i en smule letsaltet vand. Anrettes på et fad, med koldt smør ovenpå. Drys lidt salt hen over.
Tips
Grønne asparges smager fortræffeligt grillet med f. eks bacon eller skinke.
Asparges med serranoskinke
Til 4 personer
Ingredienser:
- 10 nyoptagede grønne asparges
- 10 stk. serranoskinke
- Lidt parmesanost
Ingredienser dressing:
- 1 tsk. Honning
- 1 tsk. vineddike
- 6 spsk. god olivenolie
- Saften af 1 økologisk citron
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Skyl og bræk de trævlede ender af de grønne asparges.
Snit parmesanost i papirtynde og store stykker.
Tag et stykke serranoskine. Bræk en asparges midt over og læg de to halvdele og stykker af parmesan ovenpå, og luk evt. med en tandstikker. Læg de små ruller i et ildfast fad eller på en plade med bagepapir. Hæld lidt olie over og bag dem i 10 minutter i ovnen ved 200 grader.
Eller
Tag et stykke serranoskinke og rul asparges ind, og læg dem derefter på grill. Enkelt og nemt. Mere kompliceret behøver det ikke være. Smager
pragtfuldt.
Fremgangsmåde dressing:
Rør alle ingredienserne sammen i en lille skål, smag til med salt og peber.
Hæld dressingen over inden servering.
Revet parmesan lægges i en lille skål, ved siden af.
Kommentarer
Ingen kommentarer