Rønnebær snaps – Rønnebærsnaps
Giver 1 flaske Kryddersnaps med rønnebær
Rønnebær plukkes fra august til langt hen efteråret. De skal være røde når de plukkes. Hvis rønnebærrene ikke har fået frost, kommes de i fryseren inden du bruger dem. Så dannes der sukkerstoffer i rønnebærrene, som ellers er sure og bitre.
Du kan tørre rønnebær yderligere i en time ved 100 grader i ovnen, så væsken fra bær fordamper. Derved får du en bedre snaps
Af Min Madopskrift
Ingredienser Rønnebær snaps – Rønnebær
- 1 flaske vodka eller klar snaps
- ½ glas rønnebær
- Glas med låg
Fremgangsmåde Rønnebær snaps – Rønnebær
- Pluk rønnebær på træet.
- Brug lidt tid på at fjerne skidt og stilke.
- Skyl rønnebær grundigt og dup dem tørre.
- Fyld glasset ½ op med Rønnebær hvis du bruger frisk rønnebær og ⅓ del, hvis du bruger tørrede rønnebær.
- Hæld vodka i glasset og sæt låg på.
- Sæt glasset mørkt i ca. en måned. Jo længere de trækker, jo flere bitterstoffer.
- Ryst glasset engang imellem.
- Hæld indholdet igennem et kaffefilter og kom Rønnebær snapsen på flaske.
- Skal nu hvile mørkt i ca. 6 måneder.
- Rønnebær snaps vinder betydeligt ved lagring. Særligt hvis der er mange bitterstoffer.
Prøv også hvidtjørn kryddersnaps
Tips til – Rønnebær snaps – Rønnebærsnaps
Du kan prøve at komme flere tørrede rønnebær i og forlænge trækningen.
Skriv en kommentar