Vi kender den alle sammen – laks i fad med spinat og så gerne fettuccine til. Kylling og spinat i fad er også lidt mere økonomisk, da kylling ikke er så dyrt som laks.
Jeg ELSKER den ret, men jeg har efterhånden spist den så meget, så nu tænkte jeg; lad os prøve noget nyt!
Retten her blev helt klart en succes og jeg vil faktisk sige, at jeg synes den er lige så retter, som når man laver det med laks – og så er det altså rart med noget afveksling engang imellem 🙂
Kylling og spinat i fad er rigtig sundt og den kan gøres nærmest helt kaloriefri (hvis du ønsker dette), ved at undgå at komme revet ost på. Ellers er en light version af osten heller ikke dårligt.
Opskrift med noter
Kylling og spinat i fad
Bedøm gerne opskriften
Ingredienser
- 400 g Spinat
- 400 g Kyllingefileter
- 200 g revet ost – mozzarella
- 1 spsk. Krydderier (Hvidløgspeber, chili og oregano)
- 1 spsk. Hvidløgsolie (Eller hvidløg )
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader og skær så kyllingen i strimler/skiver efter behov. Hvis du allerede har købt dem hvor de er skåret ud behøves dette selvfølgelig ikke.
- Sæt en pande over til kyllingen. Det er en god idé, lige at svitse kyllingen på panden først, så den ikke er rå når den kommer i ovnen.
- Faktisk må kyllingen gerne være næsten helt færdig og mør, inden den sættes i ovnen sammen med spinaten.
- Du kan evt. stege kyllingen med hvidløg og lidt krydderier på panden, på den måde kan kyllingen også tilføre smag til maden, når den sættes i ovnen.
- Alt afhængigt af, hvilken slags spinat du har købt, så står fremgangsmåden som regel på posen.
- Det meste spinat skal dampes først og der står gerne den helt rigtige vejledning for, hvordan dette gøres bedst med det spinat du har købt, på pakken.
- Når du har dampet spinaten, skal den hældes i et ildfast fad og herefter kommer du kyllingen hen over.
- Så kommes der igen krydderier på og det hele vendes godt sammen. Inden du sætter fadet i ovnen, kommer du halvdelen af pakken med revet ost hen over retten og det stilles i ovnen.
- Hold godt øje med retten, fordi når osten begynder at blive gylden ELLER den har stået derinde i 5-7 min.
- Så tager du retten ud og hurtigt vender du ost og det hele rundt, så det hele bliver blandet godt sammen. Resten af osten på og ind i ovnen igen i de sidste 5-10 min.
- Det er ikke længe retten skal have i ovnen. Den eneste grund til, at den egentlig kommes i ovnen, er for at få smeltet osten godt ind i retten og få krydderier, hvidløg og olie til at blande sig rigtig godt med det hele.
- Jeg siger jer – det smager fantastisk! Det er lige så mine tænder allerede løber i vand, bare ved at skrive denne opskrift.
- Retten kan serveres med hjemmelavet brød eller hvidløgsbrød til – opskriften på det lækreste hvidløgsbrød/almindeligt brød, kan ses her på siden.
- Og så har et godt glas rødvin jo heller aldrig slået fejl ?
Noter
- Frisk spinat kan også sagtens bruge – jeg har brugt helbladet spinat, men alt kan bruges.
- Alle andre former for kylling kan også sagtens bruges 🙂
- Hvis du vil undgå olien kan du også sagtens bare presse 2 – 3 fed hvidløg ned i retten og blande det godt sammen.
- Du kan også servere retten med pasta, som jeg har gjort denne gang.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.
Prøv også Fedtfattig kyllingesalat med nødder
Rigtig god fornøjelse!
Mvh. Julie Fie – Madskribent på Min Madopskrift
Kommentarer
Ingen kommentarer