Grillet lammekølle
Til 8 personer
Af Min Madopskrift
Grillet lam er noget af det lækreste at spise. Grillet lammekølle er ingen undtagelse, det smager pragtfuldt og er dejligt saftigt og mørt. Du kan krydre med dine favorit krydderier, men rosmarin er meget anvendeligt til lam.
- Grillet lammekølle er et lækkert og mørt stykke kød
Ingredienser Grillet lammekølle på kuglegrill
- 1 stk. lammekølle med ben på ca. 3 kg
- 10 – 20 hvidløgsfed
- 1 spsk. smør
- Groft salt
- 2 dl. vand
- Friskkværnet peber
- ½ dl. olivenolie
- 1 håndfuld salvie
- 1 håndfuld frisk rosmarin
Tilbehør
- Kartofler med frisk salvie i ovn
Fremgangsmåde – Grillet lammekølle på kuglegrill
- Lammekøllen skal grilles med indirekte varme.
- Tag en pose kul af meget god kvalitet, og beregn en stor mængde i begge sider, men ikke flere end at der er plads til lammekøllen i midten.
- Tænd op i kullene og når de er rødglødende placeres de i siderne så midten i grillen er fri.
- Derefter placerer du en bakke i midten til opsamling af stegefedtet fra lammekøllen i bunden af kuglegrillen.
- Kom 2 dl vand i bakken.
- Ovenpå placeres risten hvor du ligger lammekøllen i midten, så den ikke får direkte varme.
- I mens kullene bliver rødglødende, færdiggøres lammekøllen.
- Først ridses lammekølle let i overfladen, så krydderier kan trænge lidt ind i overfladen.
- Gnid lammekølle ind i smør og olie.
- Krydr lammekøllen med groft salt og friskkværnet peber.
- Stik dybe huller hvor rosmarin og hvidløgsfed kan kommes i. Kom det antal i du synes er passende.
- Rul eller drys ekstra finthakket rosmarin om hele lammekøllen og godt ind i hullerne.
- Fordel de rødglødende briketter i bunden som beskrevet ovenover og kom bakken i midten. Kom vand 2 dl. vand i bakken.
- Læg grillristen på og læg din lammekølle på midten af risten.
- Sæt et stegetermometer i stegen.
- Sæt låg på grillen og sæt udluftningen på halv i toppen.
- Stegen skal nu have ca. 3 ½ til 4 timer eller til stegetermometeret viser en kernetemperatur der er enten på:
60 grader er rosa lammekød,
65 grader er let rosa,
70 grader er gennemstegt. - Kig til stegen en gang i timen og tilføj evt. nye rødglødende briketter, hvis varmeudviklingen daler.
- Skær kartofler ud i fine skiver og kom dem på bageplader og krydr med salt og peber. Hak salvien groft.
- Når kartofler er ved at få farve, drysses frisk salvie over.
- Tag nu noget stegefedt fra bakken i grillen og fordel det over kartoflerne i ovnen og bag dem gyldne og møre.
- Server den grillede lammekølle med ovnbagte salviekartofler og evt. coleslaw til.
Prøv også langtidsstegt lammekølle
Tip til Grillet lammekølle på kuglegrill
- Bruger du en mindre lammekølle er fremgangsmåden den samme, men stegetiden reduceres. Beregn ca. en time stegetid per kilo kød.
Skriv en kommentar