Osso Buco med pasta penne
Til 4 Personer
Kan du lide mad som står og simrer og dufter skønt, så har vi lavet en enkel og lækker simreret eller hyggemad, der skal stå i ca. 2 ½ time, og bare blive bedre og bedre.
Der er masser af god smag af godt kød og de øvrige ingredienser i denne ret. Server gerne en god rødvin til. Normalt ville der bliver serveret kartoffelmos til denne ret, men vi vil gerne have en lidt lettere menu. Min Madopskrift har sammensat denne menu, fra inspiration vi har fået fra byen Rom i Italien.
Af Min Madopskrift
Ingredienser Osso Buco med pasta penne:
- 4 stykker osso buco
- 2 rødløg, groft hakket
- 150 g champignons, skåret i halve (Kan udelades)
- 6 friske tomater med skind
- 4 fed hvidløg, hakket
- 1 dåse flåede tomater
- 1 ds. koncentreret tomatpuré
- Saften fra 1 citroner
- Skal fra 1 usprøjtet økologisk citron
- Frisk rosmarin, finthakket eller 1 spsk. tørret
- To stilke frisk karry, finthakket (kan udelades)
- 1 spsk. Parmesanost
- 1 spsk. paprika
- Salt og peber
- Smør
- Olivenolie
- Parmesanost
- 1 stort bundt frisk basilikum
Tilbehør:
- Pasta Penne
- Parmesanost
Fremgangsmåde Osso Buco med pasta penne:
Osso Buco stykkerne krydres med salt og peber.
Snit evt. stykkerne et par steder hele vejen rundt, så de ikke bukker under stegning.
Olivenolie og smør kommes i en stor tykbundet gryde og Osso Buco steges brune på på begge sider.
Tag dem op på en tallerken.
Kom paprika, løg og hvidløg op i gryden og svits det med et par min.
Krydr med salt og peber.
Kom tomatpure med op og rør godt rundt.
Tilsæt nu resten af ingredienserne (undtagen basilikum) og evt. lidt vand eller fond og skrue ned for varmen.
Kom Osso Buco tilbage i gryden og lad det simre i ca. 2 ½ time eller mere. Rør rundt i gryden engang i mellem.
Smag til med salt og peber.
Rør en god håndfuld frisk grofthakket basilikum i gryde to minutter før servering.
Kog pasta penne som anvist på posen.
Server Osso Buco med pasta penne, og Kryr med salt og peber.
Drys friskhakket basilikum og revet parmesanost over.
Tips til Osso Buco med pasta penne
Du kan tilsætte rødvin eller anden fond. Du kan tilsætte fløde, yoghurt naturel eller skyr
Kommentarer
Ingen kommentarer