Denne opskrift har vi tilegnet Gordon Ramsay. Vi så mesterkokken lave sin Gordon Ramsay Tikka Masala på tv, og blev inspireret til, at prøve at lave retten som han gjorde og om den nu også var så god.
Gordon Ramsay Tikka Masala kylling opskrift
Denne Tikka Masala bliver du aldrig træt af, det er en af de skønneste retter med kylling. Prøv den endelig. Vi er blevet kæmpe fans af Gordon Ramsay, efter vi smagte denne dejlige kylling menu. Og det bedste af det hele er, at den er utrolig nem at lave og tager under en halv time at tilberede.
Ingredienser til Gordon Ramsay Tikka Masala:
- 1 stort løg, skrællet og skåret i skiver
- 1 -2 friske grønne chili, afhængigt af hvor stærkt du kan lide det
- 1 lille stykke frisk ingefær , skrællet og hakket fint
- 3 fed hvidløg , skrællede og hakkede
- ½ tsk. chili pulver
- 1 tsk. gurkemeje
- 2 store tsk. Garam masala
- 1 spsk. brun farin
- 1 spsk. koncentreret tomatpuré
- 400 – 500 g hakkede økologiske tomater
- 500 gram eller 4. stk. kyllingebryst
- 10 tørrede karryblade eller en håndfuld frisk (Krydderurt som kan købes på markeder)
- 4 -6 spsk. naturel yoghurt
- 1 håndfuld, friske korianderblade, hakket. (lille håndfuld, hvis man ikke er så vil med koriander)
- Olie
- Salt og peber
Tilbehør:
Kogte ris eller pasta
Pynt:
Friskhakket koriander eller karse for variations skyld
Fremgangsmåde Gordon Ramsay Tikka Masala:
- 4 spsk. olie varmes op i en stor gryde. Skær løget og kom det i gryden.
- Fjern frøene fra chilien og hak den fint. Skræl og hak ingefær og tilsæt det hele i gryden.
- Knus eller pres hvidløg og kom dette i gryden.
- Svits det i 2-3 minutter, uden at det brænder på.
- Tilføj chili pulver, gurkemeje, garam masala og sukker.
- Kog det med i 1-2 minutter.
- Tilføj tomatpuré og dåse tomater.
- Rør rundt og lad det koge i et par minutter.
- Tag det af varmen.
- Kom nu saucen i en blender og blend saucen indtil den er jævn.
- Tilsæt 2 spsk. frisk olie i gryden, hvor du kogte saucen og steg kyllingebrysterne, indtil de er let farvet.
- Hæld saucen tilbage i gryden og tilsæt karry blade.
- Lad det simre i 10 minutter, eller indtil kyllingen er mør.
- Smag til med salt op peber
- Rør eller vend yoghurt i, men kun lige. Youghurt skal ikke blandes med helt med saucen.
- Kom halvdelen af den hakkede koriander i pynt med resterende koriander.
Tips til Gordon Ramsay Tikka Masala
- Koriander kræver tilvænning at spise. De fleste skal lige smage koriander nogle gange inden de vender sig til smagen. Brug den derfor sparsomt i begyndelsen.
- Koriander er en fantastisk dejlig smagsgiver
Kommentarer
Ingen kommentarer