Klassisk opskrift på frikadeller med havregryn
Klassisk opskrift på frikadeller hvor melet bliver erstattet med havregryn.
Man kan sagtens erstatte mel med havregryn i frikadeller. Forskellen er, at frikadellerne får lidt nemmere ved at skille af, da melet virker som klister og holder frikadellen sammen. Til gengæld, får man ved at bruge havregryn i stedet for mel, en sundere delle.
Ingredienser frikadeller:
- 500 gram flæskesmåkød eller kalve og svinekød
- 1 pillet hakket løg (skalotte eller almindelig løg)
- 2 dl Letmælk
- 2 æg
- 2 dl. Havregryn
- Friskkværnet peber
- 1 tsk. gourmetsalt
- Brug margarine og olie til stegning af frikadeller.
Tilbehør:
Kogte hvide kartofler og brun sauce
Fremgangsmåde:
Tag en stor skål og kom kød, salt og peber i. Rør rundt. Kom nu revet løg, æg og havregryn i og tilsæt mælken lidt ad gangen mens der røres.
Rør indtil farsen er sammenhængende.
Lad farsen hvile i 30 min. til en time minutter i køleskabet.
Form frikadellerne med hånden og en stor spiseske, og læg dem på en stor varm stegepande, og steg gyldne i et par minutter på begge eller tre sider, skru derefter ned til ca. svag varme og steg dem i ca. 5 min på hver side til de er gennemstegte.
Ingredienser brun sauce:
- 10 g smør og stegesky fra de stegte frikadeller
- 2 spsk. hvedemel
- 4 dl mælk og en saucebouillon terning
- Groft salt
- Friskkværnet sort peber
- Kulør efter behov
Fremgangsmåde brun sauce:
Smelt smørret i en lille saucegryde. Tilsæt melet og pisk, til det er opsuget i smørret og opbagning er en fast lille klump.
Tilsæt væsken lidt ad gangen, mens der piskes hele tiden. Hvis der ikke piskes, kommer der klumper.
Saucen skal nu simre i ca. 5 minutter. Smag til med salt, peber og tilsæt kulør efter behag.
Server frikadellerne sammen med kartofler, dampede grønsager og brun sauce.
Kommentarer
Ingen kommentarer