Citronmelisse er en vigtig ingrediens i de fleste urteteer, da den giver en frisk citronsmag og fylde til din urtete. Her på Min Madopskrift drikker vi citronmelisse Te næsten hver dag her om sommeren, derfor tænkte vi, at du måske også have lyst til, at prøve denne skønne sommer Te. Du kan lave dig en kop Te med Citronmelisse, hvis du trænger til at hygge dig lidt med et blad eller en bog. Det siges at citronmelisse Te er godt mod, hjertebanken, søvnløshed og uro i kroppen pga. af de sunde æteriske olier som findes i planten. Den er også vandladende, så man skal nok ikke lide drikke den, en time før man går i seng.
Urteteopskrifter
Denne lækre urtete er en af vore bedste urteteopskrifter og du kan variere smagen med forskellige krydderurter. Prøv den også med krydderurter som har lakrids eller anissmag. Vi anbefaler at drikke citronmelisse teen med forskellige mynter.
Citronverbena Te
Du kan erstatte citronmelisse med citronverbena og tilsætte mynte efter smag. Bemærk, at citronverbena har en noget kraftige smag, så der skal ikke bruges lige så mange blade. Citronverbena kan drikkes ren, men smager bedst med lidt tilsat mynte.
Opskrift med noter
Citronmelisse Te
Bedøm gerne opskriften
Ingredienser
- 1 Håndfuld Citronmelisse (Stor håndfuld)
- 1 liter vand
- 1 spsk. Citronverbena (Kan udelades)
- 1 spsk. Mynte
- 1 spsk. Honning
Sådan gør du
- Pluk en stor håndfuld friske citronmelisseblade.
- Pluk lidt mynte for at give lidt teen lidt struktur og frisk smag. Hvis du har citronverbena i haven, kan du tilsætte lidt af den også.
- Kom blade i en lille gryde eller i en rigtigt tekande hvor der sidder et filter i midten.
- Kog nu en liter vand og hæld det over blade og lad det trække i ca. 7 minutter. Vandet må ikke være spilkogende, men skal være næsten kogende.
- Lad bare blade blive i og hæld den varme Te op i et krus og tilsæt evt. en tsk. honning.
Noter
- Tilsæt forskellige mynter til din Te, da det giver lidt forskellig smag.
- Kog gerne teen med låget på, så du bedst beholder olier og smag i gryden.
- Du kan køle teen ned i køleskabet og drikke den kold.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.
Tips
- Tilsæt mynte til din Te. Giver et dejligt twist til smagen.
- Kog teen med låget på, så du bedst beholder olier og smag i gryden.
- Du kan køle teen ned i køleskabet og drikke den iskold.
- Du kan tilsætte lidt citronverbena hvis du ønsker endnu mere smag af citron.
Kommentarer
Ingen kommentarer