Indisk gryderet med kylling og kartofler har en skøn krydret smag, som de fleste kan lide, og så er retten heldigvis også nem at lave. Indisk gryderet er også forholds billig og nem at tilberede.
Derudover er retten også mættende, så hvis du er meget sulten eller du får gæster, som spiser meget, vil denne ret være helt perfekt.
Gryderetten her er en eksplosion af krydret smag, så den er perfekt til personer, som bare elsker krydret mad.
Prøv også asiatisk kylling med nudler i wok eller oksekød med grøntsager i karry
Opskrift udviklet af, Bjørn Nielsen, Lene Geisle, Nikolaj Geisle
Gå til
Derfor skal du lave Indisk gryderet med kylling og kartofler
Indisk gryderet med kylling og kartofler er en smagfuld og mættende gryderet, der er perfekt både til det koldere vejr, men også når du ønsker et afslappende og beroligende måltid.
Du kan nemlig både se tv eller læse en god bog, imens du nyder denne skønne gryderet.
Kombinationen af aromatiske krydderier, mør kylling og møre kartofler gør denne gryderet til et dejligt aromatisk og mættende måltid.
Derudover er det indiske køkken kendt for sine lækre og unikke smage, og denne gryderet giver en fantastisk mulighed for, at opleve disse smage i en nem og budgetvenlig ret.
Det er også en fantastisk måde at få brugt alle rester af kylling eller kartofler, du måtte have ved hånden.
Samlet set er indisk gryderet med kylling og kartofler et lækkert og hyggeligt måltid, der er perfekt til enhver lejlighed, især også når du har sultne gæster, da retten er godt mættende.
👨🏻🍳Beskrivelse af Ingredienser
Kylling – Vi har brugt almindelig kylling men du kan også bruge f.eks. kalkun
Kartofler – Vi har brugt økologiske spisekartofler som ikke koger ud, da vi ønsker kartofler er faste men møre i konsistensen.
Spinat – Her bruges almindelig friske spinatblade. Du kan også bruge frossen helbladet spinat.
Ingefær – Brug en frisk ingefær. Jo mere ingefær, jo mere smag og kraftig smag får retten. Brug dog ikke mere en 5 cm.
Hvidløg – Vi har brugt almindelig hvidløg. Pas på når du tilbereder hvidløg, at de ikke tager farve, for så bliver de bitre i smagen.
Kokosmælk – Vi har brugt en dåse på 400 gram. Du kan også bruge frisk kokosmælk fra en kokosnød.
Løg – Du kan erstatte almindelige løg med skalotteløg.
Smør – Både blandings og lurpak kan bruges.
Koncentreret tomatpuré – Vi bruger en lille dåse på ca. 70 gram.
Grøntsagsbouillon – Her har vi brugt en terning som er rørt ud i 1 dl vand. Pas på med at tilsætte mere vand, da gryderetten så bliver for tynd i konsistensen.
Garam masala – Er uundværligt i denne ret, og er med til, at give krydret smag.
Karry – Brug din favorit karry. Karry er med til at give smag og farve.
Spidskommen – Skal bruges sparsomt, da den har en gennemtrækkende smag. Men sammen med andre krydderier, fremhæver den smagen væsentligt.
Gurkemeje – Kan udelades da den mest tilfører farve. Brug ikke for meget, da den også tilfører bitterhed til retten.
Naanbrød – Hvis du ikke har tid til, at lave dem selv, kan de købes i god kvalitet mange steder.
🚀Kvikguide
Her er nogle tips til, at lave en lækker indisk gryderet med kylling og kartofler:
1 – Brug aromatiske krydderier som spidskommen, koriander, gurkemeje og garam masala for at give din gryderet en tydelig indisk smag. Vi har dog udeladt koriander i denne opskrift.
2 – Brun din kylling i olie eller smør, før du tilføjer den til gryderetten. Dette tilføjer mere dybde i smagen til gryderetten.
3 – Sauter løg, chili og hvidløg, indtil de er bløde og duftende, inden du tilsætter andre ingredienser. Dette skaber en smagfuld base til gryderetten.
4 – Skær kartofler i mundrette stykker og tilsæt dem mod slutningen af tilberedningen for at forhindre, at de bliver melede og koger ud. Men de skal stadig være møre.
5 . Juster konsistensen af gryderet ved at tilføje mere vand, kokosmælk eller bouillon, hvis det er nødvendigt.
6 – Pynt med frisk koriander for ekstra smag og farve.
7 – Servér med naanbrød og chips for at gøre retten til et komplet måltid. Du kan også koge ris, hvis du ønsker endnu mere tilbehør.
Disse ingredienser kan udelades
Du kan udelade disse ingredienser uden at det går for meget ud over smagen:
Chili – Kan udelades da retten er stærk nok i forvejen.
Hvidløg – Kan udelades, da der også er løg i retten
Kokosmælk – Kan erstattes af fløde
Grøntsagsbouillon – Har du ikke grøntsagsbouillon, kan du erstatte det med hønsebouillon.
Gurkemeje – Du kan udelade gurkemeje i opskriften, da den mest tilfører farve og lidt bitterhed til retten.
⏲️Klargøring / Tilberedning / Samlet tid / Antal
Klargør ca. 5 minutter. Arbejdstid ca. 5 min. Tilberedningstid ca. 30 min. Samlet tid er ca. 40 min. Opskrift til 4 personer.
🥘 Ingredienser – Indkøbsseddel
Herunder er alle ingredienser der bruges i opskriften. Vi foreslår også andre alternativer til ingredienser. Hvis du ønsker at bruge andre ingredienser, skal du huske at ændre eller tilføje dem. Du kan bruge ingredienslisten herunder som indkøbsseddel.
- 600 g kyllingebryst
- 400 g kartofler ( i tynde skiver)
- 75 g spinat (frisk)
- ingefær (frisk )
- hvidløg
- kokosmælk
- løg
- smør (til stegning)
- olivenolie (til stegning)
- koncentreret tomatpuré
- grøntsagsbouillon (evt. 1 terning med vand)
🧂Krydderier
Her kan du se hvilke krydderier der er valgt til opskriften. Der kan også være vist alternative krydderier, friske eller tørrede. Men også krydderier, der også passer til opskriften, og som kan bruges som erstatning for valgte krydderier.
- garam masala
- karry
- spidskommen (stødt )
- gurkemeje (stødt)
- salt og friskkværnet peber
🥗Tilbehør
- 4 stk. naanbrød
🔪 Fremgangsmåden i enkle trin
Her ses hele den samlede fremgangsmåde i nummerere trin. Her finder du også alternativer til fremgangsmåder. Hele opskriften inkl. ingredienser, kan ses samlet i afsnit “opskrift med noter”.
Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre tern. Skær kyllingebryst i mindre tern. Pil og hak løg. Skræl ingefæren, og hak den fint. Pil og pres hvidløg fint.
Tag en stor stegegryde og tilsæt smør og svits kylling indtil det har fået lidt farve. Sæt det til side.
Kom lidt mere smør i gryden og tilsæt også lidt olivenolie. Steg kartofler og løg ved middelhøj varme i nogle minutter. Tilsæt så ingefær, chili og hvidløg og steg det med i ca. 1 minut.
Tilsæt kylling og krydderier og rør rundt.
Tilsæt tomatpuré, grøntsagsbouillon og kokosmælk til gryderetten og rør godt rundt. Lad retten et småsimre i ca. 20 minutter eller indtil kartofler er møre, men stadig er faste i konsistensen.
Skyl spinat i koldt vand fra hanen og vend spinaten forsigtigt i gryderetten. Krydr med salt og peber.
Lun naanbrød i ovnen.
🍽Servering
- Servér straks og tilbyd de lune naanbrød til.
Opskrift med noter
Indisk gryderet med kylling, kartofler og kokosmælk
Bedøm gerne opskriften
Ingredienser
- 600 g kyllingebryst
- 400 g kartofler ( i tynde skiver)
- 75 g spinat (frisk)
- 3 cm ingefær (frisk )
- 2 fed hvidløg
- ¼ stk. chili (rød)
- 1 dåse kokosmælk
- 2 stk. løg
- 2 spsk. smør (til stegning)
- 1 spsk. olivenolie (til stegning)
- 1 spsk. koncentreret tomatpuré
- 1 dl grøntsagsbouillon (evt. 1 terning med vand)
Krydderier
- 1 spsk. garam masala
- 1 tsk. karry
- 1 tsk. spidskommen (stødt )
- 1 tsk. gurkemeje (stødt)
- 2 tsk. salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 4 stk. naanbrød
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre tern. Skær kyllingebryst i mindre tern. Pil og hak løg. Skræl ingefæren, og hak den fint. Pil og pres hvidløg fint. Skyl chili og hak den fint.
- Tag en stor stegegryde og tilsæt smør og svits kylling indtil det har fået lidt farve. Sæt det til side.
- Kom lidt mere smør i gryden og tilsæt også lidt olivenolie. Steg kartofler og løg ved middelhøj varme i nogle minutter. Tilsæt så ingefær, chili og hvidløg og steg det med i ca. 1 minut.
- Tilsæt kylling og krydderier og rør rundt.
- Tilsæt tomatpuré, grøntsagsbouillon og kokosmælk til gryderetten og rør godt rundt. Lad retten et småsimre i ca. 20 minutter eller indtil kartofler er møre, men stadig er faste i konsistensen.
- Skyl spinat i koldt vand fra hanen og vend spinaten forsigtigt i gryderetten. Krydr med salt og peber.
- Lun naanbrød i ovnen.
Servering
- Servér straks og tilbyd de lune naanbrød til.
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.
Pia
Hej
Kan man lave Indisk gryderet med kylling og kartofler dagen før den skal spises og så komme den i køleskabet?
Bjørn Nielsen
Hej Pia
Ja det kan du sagtens, og smagen vil endda blive kraftigere.
Du kan så nøjes med, at lave tilbehøret samme dag.
Med venlig hilsen
Bjørn Nielsen