Her er en gammel klassiker, som stadig spises ofte. Hamburgerryg glaseret, serveret med hasselback kartofler og bearnaisesauce er god gammeldags hverdagsmad. Der er god smag i retten og en dejlig sauce.
Du kan variere opskriften med forskellige grøntsager efter årstiden.
Opskrift med noter
Hamburgerryg glaseret
Bedøm gerne opskriften
Ingredienser
- 1 kg. Hamburgerryg
- 1 spsk. Dijon sennep
- 1 spsk. Farin (Brun)
- 1 spsk. Honning
- 1 stk. Æg (Blommen)
Sådan gør du
Hamburgerryg glaseret
- Tag hamburgerryggen, rids oversiden på skrå med ca. 2 cm. afstand og 1 cm i dybden, rids derefter modsat, så der bliver »tegn som ruder«. (Se evt. revelsben) Eller som alm. firkanter
- Kan også glaseres uden ridsning.
- Rør sennep, farin, honning, timian og æggeblomme sammen og smør noget af massen på hamburgerryggen, masser det godt ind i revnerne og pak den ind i stanniolen. Gem evt. rest til den skal grilles. Og en rest til tilbehøret.
- Læg den på en rist (med en plade under), og giv den 1 time i ovnen pr. kg.
- Stanniolen åbnes foroven og resten af blandingen kommes i og giv den nogle minutter under grillen.
- Lad den hvile tildækket i et kvarter inden udskæring.
Tilbehør
- Kog kartofler med skræl. Lad dem køle ned. Pil kartoflerne og lav et snit i kartoflen på ca. 5 mm skiver uden at skære kartoflen helt igennem. Pres smør og salt godt ned i rillerne, krydr med timian, salt og peber.
- Læg dem i et ildfast fad eller bradepande og sæt dem i en 220º varm ovn i ca. 20 – 30 min, afhængig af størrelsen. Smør dem evt. undervejs med lidt fedtstof.
- Skyl blomkål og skær den ud i buketter. Damp eller kog blomkål mør.
- Rens porrer og gulerødder og skær dem i ca. 3 cm. lange stykker, flæk hvis de er tykke. Koges i letsaltet vand til de er møre men stadig har bid.
- Grøntsager kan også dampes.
- Svits løg gyldent i en gryde.
- Kom derefter porrer og gulerødder op til løg og kom resten af glaseringen i gryden og varm det op.
- Smag til med lime og salt og læg det ved siden af stegen som tilbehør.
Sauce
- Lav bearnaise sauce. (Se kategori sauce)
Noter
- Server evt. også en god frisk salat til
Ernærnærings fakta
Ernæringstabel er beregnet per servering. Procent af anbefalet daglig behov.
Prøv også hamburgerryg med grønlangkål
Kommentarer
Ingen kommentarer